Sommeren har holdt sit indtog og med den også skoleferien.
lederen i Børn og Samvær nr. 3/2006 p. 2

Det er for langt de fleste børn heldigvis en lykkelig tid, men for en lille gruppe af de børn, hvis forældre vi er forening for, er det tid til at skulle steder hen, hvor man ikke har lyst til at være, steder og sammenhænge, der kan være fyldt med angst og uro.

Fra vores telefonrådgivning kender vi historierne om børn, der efter sommerferien er sat tilbage i sproglig udvikling, - er blevet sengevædere, - skal bruge måneder på at komme tilbage til sig selv igen. Det er jo forfærdeligt også på afstand at være vidne til, og beskæmmende at tænke på, at dette som oftest sker med samfundets godkendelse.

Selvfølgelig sidder der ikke sagsbehandlere rundt omkring på statsamternes kontorer, der har et ønske om at skade børn. Nogen gange bliver det desværre bare resultatet, når det er forældrenes juridiske ret, der kommer i første række.

Gennem det sidste år har en kommission nedsat af Lars Barfoed arbejdet på en rapport om hvad en ny lovgivning om skilsmisser og børn skulle indeholde i forhold. Kommissionen er netop barslet med en rapport. Mere og mere detaljeret om dette længere inde i bladet.

Det er nok realistisk at regne med, at denne rapport i det store og hele vil blive ophævet til lovforslag. På trods af mange gode takter er rapporten dog også tilpas gummiagtig i sine formuleringer til, at vi kan føle os helt sikre på tingene vil blive meget bedre også for de børn, der nu er startet på sommerferiekvalerne. Det skal blive interessant at følge de politiske diskussioner. Udmeldingerne i foråret fra både regeringspolitikere og oppositionspolitikere bl.a. om tvungen fælles forældremyndighed, har langt fra været sjove at lægge øre til.

Landsforeningen har sammen med Børns Vilkår arrangeret en høring, hvor vi forhåbentlig kan få påvirket så mange politikere som muligt.

Grundlæggende er spørgsmålet – vil vi gerne have et samfund, der varetager den svagestes – i dette tilfælde altid barnet! – behov. I givet fald skal man huske at spørge dem der ved noget om børn om hvad et barns behov er – og ikke dem der ved mest om jura og de voksnes behov. Det håber vi så at politikerne vil gøre.