Familie- og Forbrugerminister
Lars Barfod
Overskriftsnotat til møde 25. april 2005 om, hvad
Landsforeningen Børn og Samvær står for – og ønsker aktuelt.
Vi konstaterer statistisk
- at
mere end 250.000 børn mellem 0-17 ikke bor sammen med begge deres
biologiske forældre
- at
mere end 91% i 2001 boede sammen med mor og dennes eventuelle nye partner
- langt
de fleste uden større konflikter finder samværsløsninger uden om
myndighederne
Vi oplever
- en
stadig stigende tendens til at fokusere på ligeret (forældres rettigheder)
i øvrigt i overensstemmelse med den aktuelle lovgivning
- en
manglende fokusering på barnet i centrum, således
- at
barnet bliver en perifer person i sit eget liv
Vi mener
- at
samvær er et rigtigt udgangspunkt, fordi det er vigtigt, at barnet har
kontakt til begge forældre
- at
samvær skal indskrænkes eller standses, hvis det ikke er godt for barnet
- at
ovennævnte to punkter er i teoretisk overensstemmelse med gældende dansk
lovgivning men at især andet punkt ikke efterleves godt nok af statsamterne
og Familiestyrelsen
- at
skiftende ministre bliver informeret ukorrekt om praksis på området af
embedsmandssystemet
- at
Socialforskningsinstituttets rapport fra 2004 er dækkende for tilstanden i
det administrative system
- at
statsamterne i dag er så resultatfikserede og økonomistyrede, at der er
store mangler ved retssikkerheden i den administrative sagsbehandling
- enhver
rimelig tvivl altid skal komme barnet til gode, før den kommer den voksne
til gode
- at
børn selvfølgelig skal høres men at man i den forbindelse ikke skal
forveksle høring med, at børnene selv skal ”bestemme”
- at
man skal bruge mange kræfter på at lytte til de signaler, som børn
udsender om deres egen situation
- at
børn ikke er ”ting”, som man kan have ejendomsret til, og at netop det
forhold i nogen sammenhænge kommer til at udgøre et dilemma, når bopælsforælderen
i statistisk sjældne tilfælde modarbejder samværet uden rimelig grund
Vi er bekymrede for,
- at
ligestillingssynspunktet og den voksne magtkamp tilsidesætter barnets behov
for som udgangspunkt at have en fast base
- at
Familiestyrelsens praksis blandt andet som følge af ændringerne i 2004 gør
det overordentligt svært at rådgive forældre til at prøve ordninger, som
i opbrudssituationen kan virke rigtige men senere viser sig ikke at fungere
(fordi de vanskeligt lader sig ændre)
- at
man i al for ringe grad er indstillet på at lytte til og tage alvorligt, når
alkohol og andet misbrug indgår i sagsproblemerne
- at
den politisk korrekte men lidt floskelprægede ”give konflikten tilbage
til forældrene holdning” dels negligerer de egentlige og vigtige
problemer, dels får tendens til at puste mindre problemer op til større
- at
den familieretlige strukturreform med betydelig udflytning af den statslige
forvaltning vil betyde yderligere kvalitetsforringelse af sagsbehandlingen
- at
placering af konfliktmægling i statsamterne, der i forvejen har ganske
betydelige problemer med troværdigheden i forhold til de forældre, som er
i konflikt, vil svække et ellers fortrinligt middel til konfliktløsning
Vi ønsker
- at
det i lovgivningen præciseres, at det er barnet, som har ret til samvær og
er enige i, at det først og fremmest vil være en ændring, der har signalværdi
bl. a. om, at FNs børnekonventions principper tages alvorligt
- at
det psykofaglige personale opprioriteres i
statsamterne/statsforvaltningerne, således at samarbejdet mellem jurister
og psykologer styrkes
- barnet
i centrum og tror, at det blandt andet vil kunne ske ved indførelse af en
egentlig børneombudsmand som supplement til det i øvrigt glimrende
regeringstiltag med etablering af et familieministerium
- at
deltage konstruktivt og nuanceret men med barnet som udgangspunkt i den
fremtidige debat om forældremyndigheds- og samværsproblemer, hvorfor vi
anmoder om at blive repræsenteret i den arbejdsgruppe, som i det kommende
år skal debattere emnet
Med venlig hilsen
for Landsforeningen Børn og Samvær
Morten
Nitschky Schmidt
Viggo Bækgaard
landsformand
talsmand