J.nr. 04-5019-00033
3. september 2004
Arbejdsgruppen
om én fælles indgang til opløsning af ægteskab og afklaring af uenighed om
forældremyndighed
Kommissorium
1. ”Aftale om strukturreform, juni 2004” indebærer bl.a., at de nuværende bestemmelser om statsamter og statsamtmænd ophæves. Statsamterne nedlægges endeligt med udgangen af 2006. Der oprettes i stedet fem nye regionale statslige kontorer, der bl.a. skal varetage opgaver inden for familie- og personretten. Kontorerne ledes af en direktør. Der oprettes filialbetjening, hvor afstanden mellem det statslige kontor og borgeren gør det nødvendigt. De geografiske grænser for kontorerne er de samme som for de fem folkevalgte regioner, der oprettes som led i strukturaftalen.
Alle opgaver vedrørende opløsning af ægteskab samles i de nye statslige kontorer. Det indebærer navnlig, at domstolenes sager om separation, skilsmisser og forældremyndighed fremover starter i de statslige kontorer. Sager fortsætter kun til domstolene i de tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed mellem parterne. Kontorerne overtager også amternes og statsamternes adoptionsopgaver, mens alle opgaver vedrørende indgåelse af ægteskab samles i kommunerne.
Den ændrede placering af statsamternes opgaver inden for bl.a. familie- og personretten samt den fremtidige placering af adoptionsopgaverne og opgaverne ved indgåelse af ægteskab vil blive fastlagt i det generelle forslag til lov om de regionale statslige kontorers virksomhed, som fremsættes i Folketinget af indenrigs- og sundhedsministeren som opfølgning på strukturaftalen.
Dette kommissorium omfatter udarbejdelsen af udkast til de ændringer i lovgivningen, der er nødvendige for at gennemføre den del af strukturaftalen, der indebærer, at alle sager om separation, skilsmisse og forældremyndighed fremover altid begynder i de statslige kontorer.
2. De gældende regler om separation og skilsmisse samt om forældremyndighed findes i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og i lov om forældremyndighed og samvær. Reglerne om domstolenes behandling findes i retsplejelovens kapitel 42.
I dag kan statsamterne – med enkelte undtagelser – kun behandle sager om forældremyndighed, separation og skilsmisse, når parterne er enige. Hvis de er uenige, behandles sagen ved domstolene. En part vil derfor altid kunne anlægge retssag om disse spørgsmål uden at have været i kontakt med statsamtet.
Det sker dog ofte, at en part henvender sig til statsamtet om separation, skilsmisse eller forældremyndighed, uden at det umiddelbart kan konstateres, om den anden part er enig i ansøgningen. Statsamtet indkalder da parterne til et møde. Selv om de ikke ved mødets begyndelse er enige, vil de ved statsamtets mellemkomst kunne blive det.
Statsamtet kan kun udstede bevilling til separation eller skilsmisse, såfremt ægtefællerne er enige herom samt enige om vilkårene herfor. Hvis dette ikke er tilfældet, hører sagen under domstolene. Parterne kan dog overlade til statsamtet at træffe afgørelse om størrelsen af et eventuelt ægtefællebidrag.
På forældremyndighedsområdet gælder en tilsvarende ordning. Bortset fra enkelte situationer kan statsamtet kun træffe afgørelse om forældremyndighed, såfremt forældrene er enige. Er forældrene uenige om forældremyndigheden over et barn, behandles sagen af retten. Retten kan ikke under sagen behandle spørgsmål om samvær, idet de afgøres af statsamtet, hvis forældrene ikke kan blive enige herom. Også spørgsmål om børnebidrag afgøres ved uenighed af statsamtet.
Efter § 28 i lov om forældremyndighed og samvær skal statsamtet tilbyde forældre og børn børnesagkyndig rådgivning ved uenighed om forældremyndighed og samvær. Formålet hermed er at hjælpe parterne til at løse konflikten under hensyn til, hvad der er bedst for barnet. Rådgivningen ydes af børnesagkyndige. Siden 2001 har alle statsamter tillige tilbudt forældre konfliktmægling (også kaldet mediation), som er en særlig konfliktløsningsmetode, hvor to neutrale mæglere gennem en særlig proces hjælper forældrene med selv at nå til enighed om løsningen af problemer med forældremyndighed og samvær samt kommunikation og samarbejde. Det grundlæggende synspunkt ved mægling er, at forældrene er de eneste, der kender konflikten til bunds, og at det er forældrene, der sammen med børnene fremover skal leve med de aftaler, der indgås.
Som led i en forsøgsordning med retsmægling ved fire større byretter og Vestre Landsret tilbyder også domstolene mægling i sager om separation, skilsmisse og forældremyndighed. Denne mægling kan også omfatte spørgsmål om bodeling.
Til brug for afgørelsen af en retssag om forældremyndigheden over et barn, der er fyldt 12 år, skal retten efter § 29 i lov om forældremyndighed og samvær som udgangspunkt lade afholde en samtale med barnet. Er barnet under 12 år, skal der afholdes en samtale, hvis barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det. Endvidere kan retten efter retsplejelovens § 450 bestemme, at der skal indhentes udtalelser fra sagkyndige, herunder foretages en børnesagkyndig undersøgelse.
Også statsamtet hører barnet i en samværssag og inddrager i sin behandling af sagen børnesagkyndige, navnlig psykologer, til at foretage særlige undersøgelser, der belyser børnenes og/eller forældrenes forhold. Statsamtet kan ligeledes inddrage en børnesagkyndig redegørelse udarbejdet f.eks. til brug for rettens afgørelse af forældremyndighedsspørgsmålet. Denne vil dog sjældent være målrettet samværsspørgsmålet, idet den er udarbejdet til brug for afgørelsen af, hvem der skal have forældremyndigheden over barnet.
3. Formålet med at lade alle sager om separation, skilsmisse og forældremyndighed starte på de statslige kontorer er at gennemføre et enstrenget og mere gennemskueligt system. Herved vil alle opgaver i forbindelse med separation, skilsmisse og forældremyndighed – ja samlivsophævelse i det hele taget – være samlet et sted, idet kontorerne i forvejen behandler alle sager om samvær samt ægtefælle- og børnebidrag, også uenighedssager.
Sagen skal kun oversendes til retten, hvis der ikke under kontorets sagsbehandling og rådgivning kan opnås enighed mellem parterne om separation og skilsmisse eller forældremyndighed.
Reformen indebærer, at parterne i størst muligt omfang gennem øget rådgivning, mægling og bistand fra sagsbehandlerne og de børnesagkyndige i det statslige kontor får en samlet løsning på de mange problemer, der opstår i familien ved en samlivsophævelse, eller som opstår senere. Dette gælder både spørgsmål om forældremyndighed, barnets bopæl, samværet, samt betaling af børne- og ægtefællebidrag. Det statslige kontor bør i særlig grad være opmærksom på at behandle spørgsmålene om forældremyndighed og samvær samlet. Sigtet bør være gennem rådgivningen at opnå aftalebaserede helhedsløsninger til gavn for både barnet og forældrene.
Den nye ordning vil også betyde, at børnesagkyndige undersøgelser m.v. som udgangspunkt kan foretages under sagens behandling i det statslige kontor. De vil kunne omfatte både forældreevne og samvær, og resultatet kan indgå i rådgivningen og vejledningen af forældrene til brug for den samlede løsning af sagen.
Hvis der ikke findes en løsning, indbringer kontoret sagen for retten til afgørelse af separation, skilsmisse eller forældremyndighed. De oplysninger, som kontoret har modtaget til brug for behandlingen af sagen, vil blive vedlagt. Dette omfatter bl.a. børnesagkyndige erklæringer og notater om børnesamtaler. I modsætning til situationen i dag vil det på denne måde kunne undgås, at parterne – og især barnet – involveres i flere undersøgelser e.lign.
Et sådant enstrenget system vil også indebære, at de mange ressourcer, der i dag anvendes ved domstolene og i statsamterne til at træffe afgørelser, i højere grad vil kunne anvendes på at opnå forligsmæssige løsninger, hvor parterne, herunder børnene, i langt højere grad medinddrages i løsningen af de ofte sammenhængende problemer, der opstår i tilknytning til separation og skilsmisse og tvister om forældremyndighed.
4. Der nedsættes en tværfaglig arbejdsgruppe under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, der udarbejder et udkast til de nødvendige ændringer i lovgivningen, samt vurderer de administrative og økonomiske konsekvenser, så reformen kan træde i kraft senest den 1. januar 2007. Lovforslaget skal fremsættes i Folketinget af ministeren for familie- og forbrugeranliggender i januar 2005.
Hvis den finder det hensigtsmæssigt, kan arbejdsgruppen foreslå, at domstolene i forbindelse med afgørelsen af en forældremyndighedssag kan træffe afgørelse om samvær. En sådan afgørelse skal senere kunne ændres af det statslige kontor efter de gældende regler herom i lov om forældremyndighed og samvær.
Såfremt arbejdsgruppen bliver opmærksom på særlige problemstillinger, som det kan være hensigtsmæssigt at overveje nærmere, men som det ikke er nødvendigt eller tidsmæssigt muligt at gennemføre som led i strukturaftalen, kan arbejdsgruppen i redegørelsen gøre opmærksom herpå med henblik på en fortsat kvalitetssikring og udvikling af reformen.
5. Arbejdsgruppens sammensætning:
Direktør Dorrit Sylvest Nielsen, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, (formand)
Advokat Anja Cordes
Dommer Linda Lauridsen, Retten i Roskilde
Kontorchef Helle Haxgart, Statsamtet København
Cand.psych Bibi Wegler
Fuldmægtig Anders Larsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Konsulent Ketilbjørn Hertz, Justitsministeriet
Adj.professor, dr.jur. Svend Danielsen (konsulent)
Sekretariat:
Kontorchef Christian Strøyer, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
Fuldmægtig Stine Marum, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender