Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2012 PDF Udskriv Email
Skrevet af Viggo Bækgaard   
Søndag, 18. marts 2012 16:04

Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2012

Landsforeningen Børn & Samvær afholder i dag efter vores vedtægter den årlige generalforsamling, i år igen i Roskilde.

Året har været præget af det politiske arbejde vi laver som forening, der har været fokus på forældreansvarsloven og revideringen af samme.

Helt konkret har vi i foreningen arbejdet på høringssvar til revideringsforslag i folketinget og det har været stor aktivitet omkring hele beslutningsprocessen og hvilke områder vi som forening har sat og skal have sat mere fokus på.

Vores høringssvar kan læses i fulde længte på hjemmesiden.

Landsforeningen har mange gange i det forløbne år været ude i pressen, dels med læserbrev, og avisomtale og dels med både radio og tv, hvor foreningens talsmand Viggo Bækgaard har været en samlende kraft omkring oplysning om lovgrundlag og foreningens tanker om at møde børn i børnehøje.

Der er i pressen selvsagt øget fokus på området i denne tid hvor lovarbejdet revideres og vi glæder os over den lydhørhed vi er blevet mødt med og vi fornemmer Landsforeningen Børn & Samværs klare og vigtig rolle i det politiske landskab.

Der er inge tvivl om at vi som forening bliver vægtet og hørt i de relevante kredse.

Det har for foreningen derfor været et år i politikkens tegn, med mange interne drøftelser, beslutninger og et markant øget pres i arbejdsopgaverne.

Vi har I foreningen Børn & Samvær brugt vores erfaringer fra telefonrådgivningen og dermed vores medlemmers henvendelser som grundlag for vores drøftelser og udarbejdelse af høringssvar til folketinget.

Det er væsenligt for os at vores medlemmers problematikker og dermed de mange der ringer til vores rådgivning giver grobund for den politiske linie der køres i foreningen, så vores medlemmer af den vej har en stemme og indflydelse på procssen og det politiske afsæt.

Derfor kan vi i år også sige tak til de mange mennesker der ringer til vores meget benyttede telefonrådgivning og slå fast at jeres beretninger giver stof til eftertanke og er det egentlige politiske ståsted vi har i landsforeningen Børn & Samvær.

Også I år retter vi i foreningen tak til de der passer vores rådgivning og lægger øre til mange bekymrede mennesker der står med svære børnesager. Som altid vil vi opfordre flere til at ansøge om at blive frivillige i rådgivningen, da den er en vigtig del af foreningens virke og telefonrådgivningen stadig udsættes for et stigende pres grundet de mange sager vi oplever på landsplan.

RÃ¥dgivningen taler sit tydelige sprog.

Forældreansvarsloven virker ikke efter hensigten og trænger til en grundig omformning.

Vi oplever stadig en vægt af samtaler om bopæl, flytteproblematik, barnets pas, skole valg, problematisk samvær og deleordningen.

Fornemmelsen er stadig at der ikke er kommet færre sager, men at flere andre problematikker er kommet til.

I det hele taget har det sidste år været meget aktivt, vi har blandt andre tiltag fået en Facebookside og en ny hjemmeside, samt nyt logo.

Foreningen har valgt at modernisere sit udtryk og dermed imødekomme de mange der følger med i vores arbejde og læser det store arkiv af afgørelser og sager på vores hjemmeside.

Vi håber vores mange tusindere af brugere oplever en overskuelig hjemmeside og vi modtager gerne kommenterer til den eller andet.

I vores store omstrukturering af foreningen som vi har iværksat sidste år, har vi meldt ud til jer medlemmer at vi en tid satte medlemskontingentet i bero – men har nu fremsendt girokort til indbetaling igen. Og hele den økonomiske del af omstruktureringen skulle være på plads.

Der er selvsagt stadig rig mulighed for at benytte foreninges mange gratis tilbud på hjemmesiden, men det er selvsagt lige så vigtigt for os at mærke jeres opbakning som medlemmer, uden bagland ingen forening.

I år siger vi farvel efter 12 års utrætteligt arbejde, til vores sekretær og en af foreningens grundlæggere; Lorne wasko Davis, som fortsat vil være i baglandet men nu har fået nye opgaver. Landsforeningen Børn & Samvær takker for utrætteligt engagement og den store arbejdebyrde du har løftet gennem så mange år.

PÃ¥ bestyrrelsens vegne.

Landsformand Astrid Søe

 
Copyright © 2011 - Landsforeningen Børn & Samvær