Internetgrupper for Landsforeningen Børn & samværs medlemmer.

Landsforeningen Børn & Samvær søsætter et nyt tiltag udelukkende for vores medlemmer.

Vi tilbyder nu geografisk inddelte samtalegrupper på Internettet.
Der er oprettet grupper for Sjælland, Jylland, Fyn og Bornholm.

Tanken med grupperne er at skabe elektroniske netværk i geografisk nærhed af en selv.

Måske kan grupperne udmunde i møder forældrene imellem eller på længere sigt skabelse af nye børnegrupper.

Grupperne har desuden til formål at give mulighed for at få drøftet de problemstillinger man som forældre oplever barnet står i og imødekomme
forældres brug for at samtale med andre i samme situation. Mange oplever at det er svært at forklare barnets situation til andre der ikke har oplevet
det samme.

For at tilmelde sig en gruppe sender man en e-mail til adressen info@boernogsamvaer.dk  med sit navn, adresse, e-mail og medlemsnummer.

Man kan vælge at være anonym i gruppen, men foreningen skal kende dit navn og medlemsnummer før du bliver inviteret til gruppen.

Vi håber med dette nye tiltag at imødekomme de mange brugere vi har i foreningen, som udelukkende bruger den elektroniske del af vores tilbud.