Generalforsamling i Landsforeningen Børn og Samvær på Instituttet for Blinde og svagsynede, Hellerup.

Formanden bød velkommen.

Valg af dirigent.

Viggo Bækgaard valgtes til dirigent.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var indkaldt rettidigt til medlemmerne og lagt på nettet. Dirigenten orienterede om problemerne med forkert dato/ugedag og konstaterede, at præcisering var sket til alle, der havde henvendt sig og på hjemmesiden.

Generalforsamlingen godkendte denne som lovlig.

Formandens beretning.

Formanden aflagde beretning, der i den skriftlige form lægges på hjemmesiden snarest.

Der var en god debat.

Morten fortalte om de løse planer om at afholde en konference med Børns Vilkår senere på året og om, at forskellige konkrete foredragsholdere er i overvejelse.

Det relativt beskedne fremmøde på vore fysiske møder og kontrasten til det pæne besøgstal på vor hjemmeside – og til den målte efterspørgsel efter telefonrådgivningen, blev genstand for stor drøftelse.

En nævnte, at vi i høj grad i virkeligheden er en ”net-baseret” forening.

Ligeledes talte vi om det dilemma, som vi har deri, at vi i høj grad mangler aktive – og vore manglende evner til at få inddraget nye konstruktivt. Selv det er et ressourceproblem.

Vi vil prøve at holde ”åbne bestyrelsesmøder” for bedre at få inddraget nye aktive.

Det blev drøftet, om det er en rigtig beslutning at indskrænke papirudgaven af bladet.

Der var enighed om, at Brøggers tekst på forsiden af hjemmesiden KAN opfattes som kønspolitisk. Der er også enighed om, at det er helt vitalt for os, at vi netop ikke er en kønspolitisk forening.

En enkelt stillede spørgsmål ved, om vi overhovedet skal have en telefonrådgivning, når vi har så få ressourcer.

Bestyrelsen fik meget at arbejde videre med.

Beretningen godkendtes enstemmigt.

Regnskab

Yvonne gennemgik regnskabet, der godkendtes.

Eventuelle forslag.

Der var ikke indkommet forslag til dette punkt.

Fastsættelse af kontingent.

Kontingentet fastsattes enstemmigt uændret til kr. 200.

Bestyrelsen bemyndiges at fastsætte et eventuelt tillægsgebyr for fortsat modtagelse af bladet på papir.

Valg til bestyrelse og suppleant.

På valg var Morten, Yvonne, Tiina og Lorna.

Yvonne vil gerne fritages for bestyrelsesposten men er villig til at fortsætte som kasserer. Generalforsamlingen godkendte, at Yvonne kan være kasserer uden for bestyrelsen.

Til bestyrelsen genvalgtes Morten, Tiina og Lorna, mens Astrid Søe valgtes til bestyrelsen.

Yvonne valgtes til suppleant.

Valg af revisor.

Til revisor genvalgtes Henning Studsgaard, Pandrup.

Eventuelt.

Ingen særlige bemærkninger.

Således passeret

Viggo Bækgaard

dirigent – og referent

Efter generalforsamlingen fortalte cand. mag. pæd Lenette Lyngfeldt Vacher om hendes arbejde med børn i samtale og gruppearbejde.

Om de trængte børns reaktioner fremhævede hun følgende overskrifter:

-                                  føler stor skyld

-                                  har svært ved at vedligeholde og opretholde venskaber

-                                  ondt i maven

-                                  utilpashed

-                                  ondt i hovedet

-                                  er ukoncentreret

-                                  lukker sig inde i sig selv

-                                  har svært ved at sætte ord på deres behov

-                                  føler at miste noget af deres historie

-                                  bange for ikke at kunne komme tilbage fra samvær (de har altid en flugtplan klar)

-                                  det konfliktfyldte samvær, usikkerheden og langvarigheden af ”sagen” er i sig selv et ”helvede”

Det var et uhyre interessant foredrag.

Det ultrakorte referat skrevet af

Viggo Bækgaard