Vold mod M stopper ikke samværet.

Efter syv år uden kontakt fremsætter F ønske om samvær med børn på hhv 6 og 10 år. Der iværksættes weekendsamvær. Børnene er utrygge ved samværet. Efter at have overværet Fs vold mod M, giver begge børn klart udtryk for deres ønske om at samværet standses. Efter anmodning fra læge, indstilles samvær mellem det yngste barn og F midlertidigt. Nu vælger statsamtet og fogedretten at overhøre børnenes klare ønsker og kræve udlevering til F.

M (mor) og F (far) har sammen A & B, som nu er hhv 8 og 12 år. M & F har aldrig boet sammen og M har alene haft ansvaret for børnene gennem deres opvækst. M har den fulde forældremyndighed. F har yderligere to ældre sær-børn, som han ikke har kontakt med. M har ligeledes to ældre sær-børn, som bor hos hende.

Fra 1992 - 1999 var der ingen kontakt mellem F og drengene. F henvendte sig på intet tidspunkt til M i denne periode og søgte heller ikke om samvær med børnene.

I 1999 modtager M uden varsel en indkaldelse til statsamtet, hvor F søger om samvær. M indvilliger, rådet af statsamt og advokat, i at give F chancen for nu at opfylde sin forældrerolle. Samværet træder øjeblikkeligt i kraft med to dage hver anden weekend med overnatning.

Børnene trives ikke med samværet. Hos F må A tage sig af B - trøste, vaske og hjælpe. F udviser ringe interesse for børnene under samværet. Begge børn giver klart udtryk for, at de ikke ønsker at besøge F. Især B er meget utryg.

I sommeren 2000 skal børnene, ifølge resolutionen, tilbringe to uger hos F. De har ikke lyst til at tage afsted. Efter et døgn hos F ringer A hjem og er ked af det. A fortæller, at B er ked af det hele tiden og græder. A vil have M til at komme med det samme, hvilket hun indvilliger i.

Da hun ankommer til F’s bopæl, bliver hun lukket ind af F og går hen for at omfavne den meget ulykkelige B. F begynder at slå og skubbe M. B bliver slæbt med rundt i stuen. Begge børn er til stede under hele den efterfølgende episode. F fortsætter sit voldelige overfald på M indtil hun mister bevidstheden. Hun kommer til sig selv igen, da hun er ved at blive slæbt ud i entreen. M forlader huset sammen med B. M såvel som begge børn er naturligvis meget oprevede.

Efterfølgende udformes læge- og politi-rapport. Lægerapporten fortæller om grov vold, overhængende livsfare, hjernerystelse, hukommelsesproblemer, abnorm træthed etc. Endvidere er M blå over det meste af kroppen, har knækket nogle tænder og fået nedsat hørelse på det ene øre. Efterfølgende må hun sygemeldes og modtage behandling hos fysioterapeut, tandlæge og psykiater. M er stadigvæk meget påvirket af episoden, men i bedring. F har siden opsøgt hende på hendes bopæl og fremsat trusler.

Efter voldsepisoden nægter begge børn at tage på samvær hos F. Begge børn har været til samtaler med en privatpraktiserende psykolog, som giver M ret i hendes vurdering af børnenes modvilje mod samvær.

Der bliver rejst sigtelse mod F i voldssagen, men han frifindes. Begrundelsen er, at samværssagen er blandet ind i voldssagen (?!). M får i denne forbindelse utilstrækkelig juridisk bistand. Rådgivet af sin nuværende advokat påtænker hun at tage sagen op igen.

3 uger efter episoden indgiver F ansøgning om forældremyndighed over begge børn. Sagen har ikke været for retten endnu, men børnene er - efter dommerens afgørelse - indkaldt til samtale med børnesagkyndig psykiater. M skal ligeledes til samtale. M’s egen læge, såvel som egen psykolog (der som nævnt har talt med begge børn) finder det rystende, at børnene skal udsættes for mere.

Børnene nægter at tage på samvær og M vælger at følge deres ønske. Fra 1.8.00 til nu, har M været indkaldt til fogedretten 10 gange. Med i fogedretten har M en erklæring fra egen læge, hvor denne udtaler at især B vil tage skade af samvær og at han derfor fraråder dette. Fogedretten efterkommer lægens anmodning og fastsætter at kun A skal udleveres til samvær på dette tidspunkt.

I den mellemliggende periode har A været på samvær 2 gange, B overhovedet ikke.

Børnene bliver indkaldt til samtale i statsamtet i august 00. Samtalen varer 1 time. Her udtaler de begge at de ønsker samværet standses eller begrænses. I den efterfølgende udtalelse vurderes det, at børnene vil have gavn af samværet med F.

Ved sidste møde i Fogedretten, som fandt sted i marts 2001, vurderer fogedretsdommeren, at begge børn nu skal udleveres til samvær. Efter aftale med egen advokat har M tgaet begge børn med. Selvom dommeren siger til dem, at hun bestemmer at de skal på samvær, modsætter de sig vedholdende. Dommeren insisterer. Det ender med, at drengene løber ud af retsmøde-lokalet og flygter. M idømmes dagbøde.

M har gennem sin advokat for nyligt anket sagen til civilretsdirektoratet, men har endnu ikke fået svar.

Forældremyndighedssagen indledes i maj.