Far frataget forældremyndigheden.

M og Ks forhold går i stykker efter 6,5 års samliv. Sammen har de datteren B, som på daværende tidsunkt er 4 år. Derudover har K datteren A, fra sit tidligere ægteskab. A er på det pågældende tidspunkt 8 år. A har aldrig kendt sin biologiske far, han er udlænding og bor i udlandet. Da M kom ind i billedet var A halvandet år. A betragter M som sin far og omvendt.

M ved, at K tidligere har været indlagt på psykiatrisk afdeling, men ikke hvorfor. Derudover ved han at hun har haft et blandingsmisbrug. Hun har aldrig gennemgået en egentlig behandling for dette, men er ikke aktivt misbrugende, da de lærer hinanden at kende.

Da B er ca 6 måneder begynder K nyt arbejde. Hun involverer sig meget i arbejdspladsen også fagpolitisk. Det betyder at hun er meget lidt i hjemmet. Et par år inden bruddet bliver hun forfremmet og arbejdsbyrden vokser yderligere. M står for alt det praktiske omkring børnene & det fælles hjem. K bliver - udover arbejdsnarkomanien - mere og mere humørmæssigt svingende, hun er meget opfarende, højtråbende og grov - både overfor M og børnene.

M opdager at der også er stoffer i omløb blandt Ks nye kollegaer, som hun ser meget privat. K begynder at misbruge bl.a ecstacy i forbindelse med fester o.l. Endvidere har K flere kortvarige affærer. Hun begynder også at opføre sig økonomisk uansvarligt.

M opfatter på dette tidspunkt samlivet som ekstremt belastende. Gentagne gange prøver han at tale med K om hendes manglende deltagelse i hjemmelivet, om hendes misbrug og uhensigtsmæssige adfærd. K forklarer sit manglende engagement med sin store arbejdsbyrde. M sætter K stolen for døren og foreslår at de går i parterapi og/eller taler med lægen om hendes misbrugs- og psykiske problemer. K er helt afvisende og beskylder M for at være skør.

Dagen efter denne samtale flytter K med A til nogle af sine kollegaer 50 km fra hjemmet. M ved i flere dage ikke hvor K og A opholder sig, men får sluttelig kontakt med K via mobiltelefonen. M synes det er forkert så impulsivt at flytte A fra hendes vante omgivelser, skole osv. Endvidere er han modstander af at pigerne skilles ad. K mener han må være tilfreds med at de nu har delt børnene mellem sig. M tilbyder K at hun kan flytte tilbage i det fælles hjem for at skabe lidt mere ro omkring børnene. Han vil så selv flytte til en kammerat. K accepterer, men bliver kun i hjemmet en dag. Så flytter hun igen til sin kollega, denne gang med begge pigerne. M kender ikke adressen hvor de opholder sig. Da han igen opnår kontakt med K, tilbyder han at være i huset sammen med begge børn indtil de finder en stabil løsning. K indvilliger. Begge børnene er kede af det. Især A er ulykkelig. K ringer grædende og beruset fra en fest og vil tale med A. Kort tid efter henter hun igen A og tager hende med sig. A fortæller M om forholdene der hvor de opholder sig. Der drikkes meget og ofte, der er "fest" hver aften og de voksne dyrker sex uden at lade sig afbryde af at A vågner og ser det.

M henvender sig til socialforvaltningen i sin hjemkommune for at bede dem indkalde K til en samtale. Socialforvaltningen er meget afvisende og ønsker ikke at gå ind i sagen.

Umiddelbart efter bruddet opsøges M på sin bopæl af to af K’s kollegaer. De er tydeligvis berusede og truer M med bank. M inviterer dem indenfor for at høre hvad de har at sige til ham. De siger at M "ikke skal begynde på noget som helst" da de så "vil komme efter ham". Hvis M ikke gør som der bliver sagt truer de med at ville 1. Tømme huset for alt af værdi 2. Sagsøge ham for resten ved bodelingen 3. Ad den vej sørge for at huset kom på tvangsauktion og 4. Hente børnene, også den lille. M får dem ud af sit hus.

Hvad truslerne angår ser det ud til, at de arbejder på, at gøre dem til virkelighed. Bodelingen forhales stadigvæk af K. Hun kommer indimellem for at hente noget og M beder hende skrive ned hvad hun tager med sig. Det nægter hun. Da M og K er kaldt til møde sammen i Statsamtet - og K derfor kan forudse at M ikke vil være hjemme - kommer K’s kollegaer forbi M’s bopæl. Heldigvis opholder M’s bror sig der og de nøjes med at hente en cykel. K’s nye samlever - som selv har misbrugsproblemer - har pralet overfor M om, at det er 4.gang han er igennem dette med en kvinde. Han mener derfor at være så meget inde i reglerne at M "ikke har en chance".

M siger til K at han vil tale med hende inden hun skal se børnene. Det ønsker K ikke. M gør kortfattet rede for situationen - at de er gået fra hinanden og at K virker ude af balance - overfor børnehave og skolefritidsordning. M er meget utryg ved at A er hos K og er bange for aldrig at komme til at se A igen. M ønsker ikke at B skal opleve de forhold K lever under - han er i jævnlig telefonisk kontakt med A og hører hendes beretninger etc. M prøver at få Ks forældre til at mægle, så han kan komme til at se A igen og de kan finde en løsning på samvær mellem K og B. M henvender sig også til Børns Vilkår hvor han kommer til samtale. Her får han hjælp til at skrive en anmeldelse af omsorgssvigt til kommunen, samt en klage over kommunens måde at håndtere (eller ikke at håndtere) sagen.

M & K indkaldes til møde i Statsamtet på Ks foranledning. M får i den forbindelse et brev fra Ks advokat, hvori hun skriver at M ikke viser sig samarbejdsvillig. I brevet står endvidere at K gerne vil gå med til at M skal have B det meste af tiden og A nogengange.

Til mødet i Statsamtet kommer M såvel som K uden bisidder. K optræder meget aggressivt ved mødet. Hun føler sig forurettet og er meget vred. Hun er pludselig afvisende overfor at M overhovedet kan få A at se. Derudover vil hun nu have at B også skal bo hos hende. Det afviser M, da han ikke mener at K er istand til at tage vare på pigen (eller sig selv). M oplever mødet som ubehageligt. Han oplever at det er den der råber højest der får lov til at tale. Han venter på det bliver hans tur, men kommer aldrig igennem med det han ønsker at sige. K truer også med at forlade mødet etc. Statsamtsjuristen griber ikke ind på noget tidspunkt. Der bliver ikke lavet en aftale, men begge parter skriver under på mødereferatet.

Efterfølgende vil K anlægge forældremyndighedssag. I første omgang indkaldes parterne dog til møde med advokater i Statsamtet. M henvender sig til Foreningen FAR. Her får han anvist en advokat, som han bestemt ikke er tilfreds med. Hun hører ikke hvad han har at sige og tror ikke på det hun hører. M er utryg ved at skulle have hende til at tale sin sag i Statsamtet, men afvises af hende da han ønsker endnu et møde med hende inden.

Mødet i Statsamtet forløber meget utilfredsstillende. K’s advokat og juristen taler det meste af tiden. M’s advokat siger næsten ingenting og M føler sig meget dårligt repræsenteret. M føler at han bliver bombarderet med spørgsmål fra modparten uden at få nogen form for støtte hos sin egen advokat.

M bliver meget klart gjort opmærksom på, at der skal foreligge en ordning når de går derfra, ellers vil der blot blive lavet en ordning som han er nødt til at godtage. K’s advokat ytrer ønske om en deleordning - 7/7. M’ s advokat siger ingenting. M får at vide at han, hvis han ikke er tilfreds, selv må finde på noget bedre!. M fortæller selv ved mødet, at han føler sig meget utryg ved at børnene skal være hos K, han fortæller om K’s misbrug og refererer hvad A har fortalt. Mødet afsluttes med udfærdigelsen af en midlertidig samværsresolution som angår B. Ordningen består i, at B skal være 8 dage hos sin far efterfulgt af 6 dage hos sin mor. Ordningen træder i kraft med det samme.

Forældremyndighedssagen indledes nogenlunde samtidig. M vælger en ny advokat.

M bad om at få foretaget en børnesagkyndig undersøgelse. Denne blev foretaget af en psykolog. Psykologen har talt med både forældre, børn og børnehaven. Han ønskede ikke at tale med skolen. Han viste heller ingen interesse for at gå i dybden, endsige undersøge, det M fortalte om K’s misbrugsproblemer og psykiske problemer. Psykologen besøger K én gang og M to gange á halvanden times varighed. K fortæller, ligesom M, at det hele vejen igennem er M, der har taget sig mest af børnene. I psykologens samtaler med børnehaven spørger han ikke til hvordan tingene er foregået før i tiden. Han interesserer sig udelukkende for hvordan B reagerer på at skulle til sin mor o.l. og finder intet påfaldende. I konklusionen skriver han, at begge forældre erklæres lige egnede som forældre. Dog vurderer han, at K på sigt vil være bedste til at tage sig af eventuelle "kønsspecifikke problemer".

Det er tydeligt for M, at K prøver at tage sig sammen mens den børnesagkyndige undersøgelse foregår. Dog stiller han sig undrende overfor konklusionen, såvel som måden den foretages på. M synes det er et usandsynligt tyndt grundlag at konkludere på og mener på ingen måde at sagen er blevet undersøgt til bunds. Endvidere kan han forstå på B, at pigerne har fået forbud mod at fortælle noget af det de oplever hos K, andre steder. Dog fortæller de stadigvæk indimellem om forholdene hos K. De fortæller bl.a om meget hyppige og voldsomme husspetakler.

Mens den børnesagkyndige undersøgelse foregår, lykkes det M gennem skolens fritidsordning at lave en mundtlig aftale om samvær med A hver 2. weekend. M ønsker skriftlig aftale, men nægter og siger, at han er skør. M har tidligere oplevet at skulle afhendte A i fritidsordningen, efter aftale med K, hvor K har glemt at fortælle at han skulle hente. Endvidere er det frustrerende ikke at kunne fortælle A fra gang til gang hvornår de skal ses igen. M er naturligvis glad for at se A, men er meget utryg ved aftalens mangel på stabilitet. K har før givet udtryk for, at hun kun ville tillade at M så A, hvis de til gengæld kunne handle med mængden af B’s samvær med K. Endvidere har hun adskillige gange efter forgodtbefindende aflyst aftaler mellem M og A.

I byretten, under forældremyndighedssagen, bliver Ms ønske om en skriftlig aftale - eller blot en bemærkning i kontaktbogen - udlagt som om han i en periode har nægtet at se A, medmindre der forelå et skriftligt dokument.

I byretten lover K endvidere, at der fortsat skal være den hidtidige deleordning mht B, såfremt hun får forældremyndigheden. M siger derimod, at han ikke mener det er godt for B at være så meget hos K, så længe forholdene er som de er. Dog understreger han, at han meget gerne deltager i børnesagkyndig rådgivning i Statsamtet med henblik på at afklare hvad der vil være bedst for datteren. M vurderer at Ks udtalelse om samarbejdsvilje stiller hende i et gunstigt lys. Selvom K på intet tidspunkt har udvist denne vilje i virkeligheden.

I byretten afviser dommeren Ms advokat da hun vil procedere. Begrundelsen er, at det er unødvendigt da der foreligger en børnesagkyndig undersøgelse.

Efter byretten tilkendes K forældremyndigheden. Dommen afsiges på grundlag af partsindlæg og den børnesagkyndige undersøgelse. Det skønnes, at begge er lige egnede som indehavere af forældremyndigheden, men at K vil være bedst til at sikre det fremtidige samvær.

M er uforstående overfor dette. Ganske vist har K i retten erklæret, at A må være lige så meget som hun vil hos M, bare K selv får forældremyndigheden, men intet i hendes hidtidige opførsel - hverken i praksis eller i Statsamtet - tyder på nogen særlig stor vilje eller evne til samarbejde.

Endvidere er alle enige i - også K - at det altid har været M der har taget sig mest af børnene og M som de er mest knyttet til. Derudover er hele As netværk samlet omkring M’s bopæl. Intet af dette tages i betragtning i domsafsigelsen.