Samvær med voldelig alkoholiker-mand

Efter otte års samliv forlader K under dramatiske omstændigheder M sammen med deres fælles barn, der på det tidspunkt er fjorten måneder. M er alkoholiker med et stort og konstant dagligt alkoholforbrug. K’s forhold til M har i stadig tiltagende grad været præget af løgn, utroskab, psykisk terror, trusler og fysisk vold som også retter sig mod K’s søn fra første ægteskab.

Da K bliver gravid optrappes den fysiske vold. Ved flere lejligheder slår M mod maven, sidder på K eller klemmer hårdt og vedholdende om maven. Ud over trusler rettet direkte mod K, fremsætter M også mange og meget voldsomme trusler mod Ks store søn og øvrige familie. M udøver ikke direkte fysisk vold mod drengen, men optræder krænkende - trænger ham op i en krog, tilsviner ham verbalt og driver psykisk terror. Flere gange fremsætter M overfor K trusler om at han vil tage livet af hendes store søn.

M er med da K føder deres fælles barn, men deltager ikke i pasning af eller omsorg for den lille nyfødte pige. Hver dag er der voldsomme optrin i hjemmet med vold, råberi og tilsvininger af K. Babyen er ofte tilstede under Ms angreb på K og bliver også gentagne gange direkte involveret - når M f.eks kaster K imod barnesengen. Når M giver sin lille datter mad, ender det som regl med at hun kaster op. Ved fødslen og i den første spædbarnstid er den lille pige i fin og normal trivsel. Da hun er et halvt år bliver familiens læge opmærksom på at den lille begynder at mistrives. Hun er hyppigt plaget af infektioner, hun tager ikke på i vægt og er generelt meget urolig og klynkende. Da pigen er et år, falder hendes vægt til under normalområdet. Efter udredning hos børnelæge, der ikke finder, at der er noget fysisk i vejen med pigen, sendes K og den lille videre til børnepsykolog. Børnepsykologen er ikke i tvivl om, at der er en klar sammenhæng mellem pigens mistrivsel og det psykiske klima i hjemmet. K vælger at følge psykologens råd og flytter med sin lille pige på knap 14 måneder. Der foreligger på dette tidspunkt fem politirapporter fra forholdets seneste år. Der er ingen vidner og rapporterne beretter alene om "husspetakler". Derudover er der en enkelt skadestue-rapport.

K søger om skilsmisse og M gør hvad der står i hans magt for at forhale bodelingssagen. Efter tre måneder tager K kontakt med M i håb om at de kan tale sig frem til en fornuftig løsning på bodeling såvel som samvær mellem den lille pige og hendes far. I den mellemliggende tid har M ikke vist interesse i at se sin lille datter. Efter kort tid etablerer M og K en kontakt. Den lille pige ser kun sin far når hun er sammen med sin mor og kun sporadisk og kortvarigt. Efter K og den lille pige er flyttet, tager pigen gradvist på i vægt og hendes generelle trivsel bedres hurtigt. Hun viser sig som en glad lille pige. Kontakten mellem M og K bliver hurtigt præget af aggression, trusler og vold igen. K beslutter sig, efter endnu en voldsepisode, for at flytte til beskyttet adresse. Det sker i januar 2000. Der bor hun nu. Den lille pige er nu i fin trivsel, men K døjer med efterreaktioner i form af angst. K arbejder intensivt med terapi og deltagelse i en gruppe for voldsramte kvinder med henblik på at få det bedre selv.

I begyndelsen af 2000 skriver M til Statsamtet med henblik på fastsættelse af samvær. M søger på dette tidspunkt om normalsamvær. K skriver til Statsamtet, at hun er meget utryg ved situationen. Med brevet sender hun børnepsykologens og lægens rapport om sin datter samt politi- og skadestue-rapporter. Før det første møde i Statsamtet, ringer K til den sagsbehandlende jurist og spørger om hun må have en med til mødet. Selvom hun har ret til at lade sig ledsage af en bisidder, får hun at vide, at det må hun ikke. Ved mødet opfører M sig meget agressivt og støjende. Statsamtet træffer afgørelse om at iværksætte overvåget samvær 6 gange 2 timer. Samværet foregår på en døgnplejeformidling. På dette tidspunkt er pigen knap to år gammel. Hun giver tydeligt udtryk for ikke at ville ind til samværet og er meget urolig - også bagefter. To ud af seks gange er pigen syg og samværet aflyses. På baggrund af de resterende fire gange to timer udfærdiges en kortfattet rapport. Her bemærkes, at M ikke på noget tidspunkt tager initiativ til nogen form for kontakt under samværet. Al kontakt indledes af pigen. K indkaldes til endnu et møde sammen med M. Til dette møde, hvor både den sagsbehandlende jurist og den børnesagkyndige er tilstede, er M meget højrøstet og aggressiv. Han råber og kyler med papirerne. Den børnesagkyndige irettesætter ham og udtrykker åbent bekymring for hans adfærd overfor juristen. Alligevel betegnes forløbet af det overvågede samvær af juristen ved mødet, med ordene "det gik jo meget godt". Efter mødet træffes en midlertidig afgørelse. Ifølge denne skal K, trods vold, verbal tilsvining og trusler, selv stå for aflevering og afhentning af datteren. K har naturligvis, skriftligt såvel som mundtligt, gjort rede for Ms adfærd. Samværet skal foregå hver torsdag eftermiddag hjemme hos M. K vælger at ringe og sige, at pigen er syg de to første gange samværet skal finde sted. Derefter bliver K indkaldt til Fogedretten, hvor hun ikke oplyses om sin ret til beskikket advokat. Ydermere afvises hendes bisidder ved døren. Igen er M meget højrøstet og aggressiv og K kan dårligt komme til orde. Det munder ud i at M forlader retssalen. Fogedretten fastslår, at pigen skal udleveres til det fastsatte samvær. Under hele sagens forløb har M sendt klagebreve til alle mulige instanser. Endvidere sender han chikanebreve til K. M beder også om, og afholder, et møde med den sagsbehandlende jurist, som kun han deltager i. Dette bliver K oplyst om efterfølgende.

I begyndelsen af sommeren har M opsporet K på hendes beskyttede adresse. Her kommer han ofte hver dag og banker, sparker og slår på hoveddøren, mens han råber ukvemsord og trusler. K kontakter politiet. M får telefonisk advarsel af politiet. I slutningen af sommeren opsøger M igen K på hendes bopæl dagligt gennem adskillige uger. Han dukker også op om natten. I samme periode er der samvær to gange. Hver gang pigen har været hos sin far, vender hun tilbage til sit tidligere mønster for dårlig trivsel. Efterfølgende spiser hun ikke i to døgn og den ene gang lægger hun sig apatisk ned på gulvet efter hjemkomsten. Sommerferien medfører en pause i samværet på halvanden måned.

Eftersom der kun foreligger midlertidig aftale om samvær, indkaldes K endnu en gang til møde i Statsamtet. Forløbet af mødet er det samme som de to tidligere gange. K kræver samværet overvåget. Alle Ks advarsler og hendes beskrivelse af sin datters adfærd efter samvær vælges overhørt. Det besluttes, at der fortsat skal være hverdagssamvær hver uge, som tidligere. Derudover fastsættes samvær hver anden søndag 10 timer. Dette skal løbe indtil slutningen af året, hvor samværet skal udvides til også at omfatte hver anden weekend med overnatning - fra lørdag morgen til søndag aften. Kravet om overvågning afvises også. Ks redegørelse for sin datters efterreaktioner ved samvær afvises af Statsamtet som "ikke nok begrundelse for ændring af samvær". Ydermere fastsættes det, at M skal afhente og aflevere pigen hjemme hos K, selvom hun i realiteten stadigvæk har beskyttet adresse. De to sidste gange der har været samvær har afleveringen været meget ubehagelig for både K og pigen. M har smidt pigen i armene på K og råbt ukvemsord. Datteren er begyndt at blive tiltagende påvirket og urolig efter hjemkomst fra faren.

Sideløbende er M blevet afhørt af politiet og K venter på, at han forhåbentlig får polititilhold.

K har besluttet sig for, at orientere Statsamtet om, at hun ikke kan acceptere andet end hverdagssamvær uden overnatning, sin datters alder og forfatning taget i betragtning. Dog er sandsynligheden for at hun bliver taget alvorligt - trods materiale fra børnepsykolog, læge, skadestue, politi og kommune - meget lille. Statsamtet har ihvertfald hidtil valgt ikke at tage hensyn til hverken Ks udtalelser eller hendes datters forfatning og efterreaktioner.