historie 13

Denne historie handler om

Til foreningen Børn og Samvær

Barnets fader =X

D. 14 februar 2001 fik jeg nok af det hele. Min søn var 2 år gammel, og jeg var nået til et punkt hvor det var nødvendigt at forlade min søns far. Vi havde boet sammen i 3 ½ år. Lige fra jeg blev gravid forandrede min tilværelse sig.

En dag fandt jeg så en kasse med sm-udstyr på loftet. Jeg konfronterede min x-kæreste med tingene og fik af vide at det var hans tidligere kæreste der havde glemt det, og at det bestemt ikke var ham. Der gik dog kun få uger inden han begyndte at plage mig med at vi skulle prøve denne bizarre form for sex.

Jeg meldte fra hver gang, og der begyndte så en psykisk terror imod mig

Det tog til med hans interesse for bizarsex. Efter fyraften blev han tit nede i kiosken ( vi boede ovenpå den kiosk han ejede). Her udfoldede han sig så på diverse sider med sex med lort, sex med urin, hårde voldtægter, hård sm, osv.

Når han så kom op blev jeg igen chikaneret, hvis jeg ikke gav mig truede han med at slå mig ihjel. Mange nætter var jeg således uden søvn, og sad så bare med min søn – men d. 14 februar 2001 skulle det være slut!!!

Jeg fik i april måned brev fra Statsamtet, X ville have samvær. Jeg forsøgte at forklare hvad han var for en mand, og det lykkedes også at få det ned til 4 timer pr. uge. Min søn var da 2 år.

Det var ikke nok for X og han søgte om udvidet samvær. Jeg modsagde mig igen, og fortalte hvorledes min søn sad og kiggede ud i luften og isolerede sig totalt når han kom fra samvær. Det blev sat op til 8 timer.

Det blev værre med min søn. Han begyndte at have mareridt, og det tog os (min nye samlever og jeg) op til en uge at få ham på ret køl igen, og så var det atter tid til samvær. X råbte stadig på mere samvær. Det skulle være normal samvær,og han ville ha´ ham i 16 dage i sommerferien uden at min søn kunne komme i kontakt til mig.

Statsamtet lavede i oktober 2001 en plan der gik ud på at hverdags samværet blev torsdag fra 12 – 19, og weekend samvær blev lør 8.30 til søn 16.30. Dette blev skæbnesvangert for min søn, og prikken over iét for os alle.

Da min søn kom hjem efter overnatning var den helt gal han græd og var meget ulykkelig de næste dage. Han ville ikke af sted torsdagen efter men hvad kunne vi gøre….

Da han kom hjem torsdag kl. 19 ville han ikke i bad. Jeg måtte heller ikke skifte ble. Vi gjorde det dog alligevel. Min søn sagde så at ham X har puttet mig i bad mor så skulle jeg slå på hans tissemand. Han skulle gøre det igen, og så blev den heeelt stor!

Vi bestemte os for at se tiden an. En sådan anmeldelse er trods alt grov. Igen søndag aften Kunne min søn berette at ham X havde puttet noget op i hans numse.

Vi reagerede prompte, med anmeldelser til socialforvaltningen, politi og amt der suspenderede samværet. Vi bad om en børnesagkyndig undersøgelse, men fik alle steder afslag.
Lægen kunne ikke se noget på min søn så lang tid efter .
Politiet havde ingen fysiske beviser og kunne så ikke rejse tiltale.
Socialforvaltningen kunne intet gøre når politiet var blandet i det.
Vi var meget alene……

20 december brillerede Statsamtet igen.

Samværet genoptages som normalt. Min søn var stadig ikke undersøgt af nogen - anden før omtalt læge. Vi nægtede derfor at udlevere min søn til samvær.

I de måneder der nu var gået fra 18 oktober til 20 december havde min søn et utal af mareridt, samtidig med han åbnede mere og mere for de forfærdelige ting der var hændt ham. Han lukkede sig tit ind i sig selv, med tomme øjne, og uden at ville have kontakt med nogen i op til flere timer.

Vi ankede til Civilretsdirektoratet, men ak…Den ene fejer for den andens dør. Stadig ingen undersøgelser.

Så fik men X kontakt til fogedretten. 2 marts 2002 stod der så ikke mindre end 7 personer uden for vores bopæl. Min søn skulle udleveres i weekenden, dog ikke med overnatning.

Det første min søn sagde var: Nu skal vi ikke i bad dernede vel!! Men ingen reagerede.

Det var planen at min søn skulle være der lør 8.30 – lør 19,00 samt søn 8.30 – 17,00
Da min søn kom hjem var han helt hjernevasket. Han fortalte om tissemanden der havde sprøjtet i hans øje, det gjorde ondt. Han fortalte om at han skulle slikke på den tissemand, så blev den glad når den blev stor og hvis han gjorde det kunne han komme hjem til mor igen. Han spurgte om man godt måtte spise pu-ha. Osv. Osv.

Det var den mest forfærdelige aften og nat. Velvidende at ingen troede på os og vi igen dagen efter var tvungent til udlevering.
Da han kom hjem søndag – gentog historien sig og vi stoppede selv samværet. Vi har ikke udleveret siden.

Vi endte i fogedretten igen. Denne gang ville de ikke hjælpe X. Vores læge vågnede op og gav en henvisning til en psykolog. Vi står nu med en erklæring fra en rutineret børnepsykolog (der tidligere har hjulpet amtet med børnesagkyndige undersøgelser). Hun fastslår de samme ting som vi havde hørt, hun er ikke et øjeblik i tvivl om at der er sket stærke overgreb.

Hendes råd var at der ikke blev nogen form for samvær før min søn var gammel nok til at sige fra selv – typisk i skolealderen.

Det havde været en lang – og sej kamp blot at nå hertil. Vi havde haft kontakt med mange instanser. Red barnet – De havde bl.a. vores sag med til retsudvalgs møde i folketinget p.g.a de mange sagsbehandlingsfejl. Børn og samvær forsøgte at hjælpe,

Børnefamiliecenteret har forsøgt at råde os, men ligesom socialforvaltningen var der her ingen handling kun snak og råd.

Forening mod incest kunne ikke hjælpe – han var for lille. Osv osv.

Vi havde skiftet sagsbehandler på Statsamtet ufrivilligt 3 gange og har nu nummer 4. En yderst inkompetent sagsbehandler, der har så forbandet ondt af alle de ulykkelige fædre, at han glemmer han er ansat til at varetage barnets tarv.

Alt hvad X beder om sker, hvis vi ikke kan finde en regel der strider imod det.
Sagsbehandlerens sidste træk( i øvrigt uddannet jurist) er så: At AGTE at lave overvåget samvær, at AGTE at udsætte min søn for yderligere en undersøgelse. Det var ikke nok med psykologens - da det blot var en vurdering og ikke en børnesagkyndig undersøgelse. Lige pludselig var det altså OK med en sådan undersøgelse som vi havde fået afslag på flere gange.

Vi bad for 4 uger siden om en forklaring på dette, og har siden intet hørt.

Lyt dog til vores psykolog og barnet. Giv mit barn og vores lille ny familie fred.

Jeg skal da til slut lige tilføje at min lille stjerne nu er blevet 3 1/2 år, han er blevet en glad og frisk gut, der går i børnehave. Han har stadig natlige mareridt, og bliver bange hvis vi køre i nærheden af X bopæl. Ellers er han ved godt mod.

Vi afventer svar fra amtet – så skriver jeg her igen. Hvis nogen har kommentar eller gode råd så skriv endelig :o)

Ja så er amtet igang med deres undersøgelse (børnesagkyndige).
Vi er blevet opserveret med min søn 2 gange. Bio. far er observeret alene 2 gange og sammen med min søn 1 gang.

På vej derned fortalte min søn den sagkyndige om en gul een i hans numse, og spurgte om den sagkyndige ville hjælpe med at smide bio. far ud af vinduet.

Da min søn kom derned var han så gået hen til bio. far da denne var kommet storsmilende imod ham. Klart. Alle ved hvor let børn tilgiver. Så lad os nu se hvor vågne de er. Næste og forhåbentlig sidste overvågning i undersøgelsen er d. 14....Pyha - nerverne hænger snart i en tynd tråd.

"en bekymret mor"