Min historie starter kort før julen 1999, der bliver jeg kaldt i amtet af mine børns far, han ønsker samkvem, på trods af at han ikke har haft dem ret meget, og de aftaler han har haft lavet med mig, har han ikke overholdt.

Jeg har derfor gennem et ½ år nægtet ham samkvem, Jeg har fuld forældremyndighed, og de er 3 og 4 år.

I amtet kræver han samvær hver 14 dag, hver anden jul og nytår, samt 2 uger i ferien. Jeg mener dette er for meget, da han gentagende gange, ikke har overholdt sine aftaler, ikke har noget sted at bo, drikker , ryger hash. Har taget dem med på værtshus.

Jeg får af vide at jeg kan underskrive aftalen, eller vil der komme en jurist og bestemme fremgangsmåden, og bestemmer juristen, kan han komme med politi og foged. Jeg vælger at skrive under, det er et af to onder.

Den første weekend han skal have dem, kan han ikke, der er en julefrokost, den næste har han ingen steder at bo, også kan han nye kæreste ikke lide dem, det kan hun så 14 dage efter, så skal han i spjældet, og jeg kunne blive ved.

Jeg har nu valgt at nægte at udlevere dem, de kan ikke holde til det mere, han ringer torsdag aften, siger jeg kommer i morgen, og kommer ikke, jeg står og er bussemand næste dag, med 2 ulykkelige børn, om han vælger at tage sagen op, det ved jeg ikke, men jeg vil kæmpe med alt hvad jeg kan.