Velkommen til Lars Barfoed
leder Børn og Samvær nr. 2/2005 p. 2
af Morten Nitschky Scmhidt, formand

Så har der været valg og en ny minister har sat sig i ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender. Vi kender ikke så meget til ham endnu. Lars Barfoed, som han hedder,  brugte en god del af det første interview efter udnævnelsen  (Berlingske Tidende) til at tale om børn, skilsmisser, fogedforretninger og det, at familier kan se ud på mange forskellige måder. Det gjorde han på en måde der umiddelbart set fra vores synsvinkel tegner godt. Vi vil gerne benytte lejligheden til at byde Lars Barfoed velkommen, med den forhåbning, at - som han sagde i et andet interview - hans ministerium med tiden i folkemunde bliver kendt som børnenes ministerium.

Meget arbejde pågår i denne tid med den nye strukturreform og også deraf følgende reform af skilsmisse og samværslovgivningen. Det bliver spændende at se hvilket figeraftryk Lars Barfoed vil sætte på det arbejde. På trods af mange gode intentioner og tiltag i den nye lovgiving , blandt andet det øgede fokus på mægling, er det desværre stadig sådan, at det er forældrene, der har ret til deres børn og ikke børnene, der har ret til gode og velfungerende forældre. Specielt hvad det angår håber vi at kunne påvirke både ministeren, administrationen og de øvrige politikere.

Vores konference "forældremyndighed og samvær i fremtiden" ser ud til at blive vel besøgt. Vi håber også på den måde at kunne give et værdigt indspark til debatten i de administrative og politiske korridorer. Endvidere har vi fået et møde i stand med Lars Barfoed i slutningen af April som vi ser meget frem til.

Det er desværre sådan, at vi stadig via vores telefonrådgivning eller pr brev hører om sager, hvor børn bliver tvunget på samvær med forældre, selvom der ligger udtalelser fra højt kvalificerede lægelige eller psykolog fagpersoner, der beskriver det direkte ødelæggende for banet ved samværet. Tony Olesen - der er overlæge på en børneafdeling og formand for foreningen daspcan - sagde på deres og Børns Vilkårs konference i februar, at det i hans mangeårige karriere som børnelæge endnu ikke var lykkedes ham at finde vejen ind til statsamterne når det handlede om børn, der havde været udsat for vold. Ved den lejlighed følte ledende jurister fra flere statsamter sig kaldede til at sige, at de i deres meget lange karriere aldrig havde bevilget samvær til en forælder der slog!

For mig sætter det kun endnu en gang en tyk streg under det at bedømmelsen af disse meget tunge sager ofte sker på et fagligt grundlag, der er for tyndt.

Vi ved dette og andet sker fordi juraen og de voksnes tarv alle gode hensigter til trods kommer til at gå foran barnets tarv.

Det er vores håb at Ministeren vil være med til at lave dette om.

En ting er i hvert fald sikkert. Det er altid barnet der betaler prisen.