Forældremyndighed og samvær i udvalgsarbejde.
af Viggo Bækgaard, advokat (H), talsmand Landsforeningen Børn og Samvær
fra Børn og Samvær nr. 3/2005 p. 3

Folketinget har netop vedtaget den familieretlige strukturreform, der ikke indeholdt materielle ændringer i lovgrundlaget af betydning. Familieministeren har imidlertid nu nedsat en arbejdsgruppe, der skal diskutere mange virkelig principielle spørgsmål.

I Landsforeningen Børn og Samvær er vi dybt ærgerlige over, at vi ikke er blevet repræsenteret i udvalget, selv om vi dog kan glæde os over, at vore synspunkter vil være repræsenteret i udvalget gennem et par af de organisationer, der er med.

Udvalget forventes at være færdig med sit arbejde allerede i marts 2006, så der er ikke lang tid til at gennemgå de mange meget vigtige spørgsmål, som ligger i udvalgets kommissorium. 

I det følgende gennemgår jeg i hovedtræk indholdet af kommissoriet med nogle korte bemærkninger fra min side. Kommissoriet er tilgængelig på såvel Familiestyrelsens som vores hjemmeside.

Forældremyndighed:

Udvalget skal overveje, om der bør indføres adgang for domstolene til at bestemme, at forældre fortsat skal have fælles forældremyndighed over deres barn, selv om en af dem ønsker at få den fælles forældremyndighed bragt til ophør og få forældremyndigheden over barnet alene, herunder om en sådan forældremyndighed kan fungere i praksis.

Det spørgsmål er fantastisk vigtigt men også virkelig kompliceret, fordi det fører en række virkelig praktiske følgespørgsmål med sig.

Udvalget skal i øvrigt overveje, om lovens udtryk ”forældremyndighed” er tidssvarende og dækkende i forhold til sit indhold. Jeg er sikker på, at jeg ikke foregriber begivenhederne så meget, når jeg allerede her fremsiger det kvalificerede gæt, at udtrykket forældreansvar kommer til at afløse begrebet forældremyndighed. Jeg har selv brugt det en del, efter at det er introduceret af Svend Danielsen i ”Nordisk Børneret II”, der udkom sidste år.

Samvær:

Udvalget skal overveje, hvordan reglerne om samvær kan udformes, så det er utvivlsomt, at det ved fastsættelse af samvær alene vurderes, hvad der er bedst for barnet. Reglerne skal således tage udgangspunkt i barnets ret til samvær med dets forældre. Samtidig skal udvalget overveje, om der er behov for at foretage ændringer af regler og administrativ praksis for afslag på samvær, således at det også her tydeliggøres, at det afgørende er, hvad der er bedst for barnet. I den forbindelse skal udvalget overveje, om myndighedernes muligheder for at foretage de fornødne undersøgelser af samværssager kan styrkes bl.a. med henblik på at fremme sagsbehandlingen mest muligt, således at meget lange sagsforløb undgås.

Kommissoriet er således stramt, idet det ikke overlades til arbejdsgruppen at bestemme, ”om” det utvivlsomt skal være bedst for barnet men alene ”hvordan” reglerne kan udformes. Kommissoriet må siges at udtrykke de krav, vi har stillet til samværsreglerne siden vores forenings stiftelse.

I forbindelse med udvalgets overvejelser om samvær skal spørgsmålet om en eventuel adgang til at træffe afgørelse om ”delt bopæl” endvidere inddrages. På det punkt understreges, at det ikke ligger i kommissoriet, at der skal kunne gennemtvinges delt bopæl. Kommissoriet er med andre ord ikke begrænset på det punkt – og heldigvis for det set med vore briller.

Det skal overvejes, om andre end barnets forældre kan få adgang til kontakt med barnet. Her er det først og fremmest bedsteforældre, der tænkes på.

Derimod ligger det ikke umiddelbart i kommissoriet, at man skal overveje, hvordan barnet sikres naturlig legekontakt med og fast forbindelse med sædvanlige og traditionelle børnebekendtskaber i nabolaget – eller om det overhovedet bør sikres, at barnet får en sådan gammeldags kontakt. Det er egentlig ærgerligt set med vore briller, fordi der i tiden er en tendens til, at barnet som det højest opnåelige kan blive tilskuer til sit eget liv, der i øvrigt leves på de voksnes præmisser og på disses første klasse.

Udvalget bør ifølge kommissoriet overveje, om der er behov for at ændre reglerne om tvangsfuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed og samvær. Såfremt udvalget foreslår, at domstolene fortsat skal medvirke ved tvangsfuldbyrdelse, skal udvalget overveje, på hvilken måde børnesagkyndige skal medvirke under sagens behandling.

Om samvær bør udvalget endvidere ifølge kommissoriet overveje, om der er behov for at ændre reglerne om samværschikane, eller om der i øvrigt bør tages initiativer, der kan sikre barnets kontakt med en forælder, når bopælsforælderen uden grund hindrer samværet.

Ovenfor anførte jeg, at spørgsmålet om samværet generelt kunne være formuleret af os, er her et spørgsmål, som vi ikke har et specielt ønske om at få på dagsordenen. Jeg minder her om, at det af SFI-rapporten fremgik, at chikane stort set ikke eksisterer, idet der oftest er en god grund til, at bopælsforælderen vægrer sig ved samvær, selv om myndighederne har fastsat et sådant.

Emnet er imidlertid bestemt relevant at få vendt, men man skal altså være opmærksom på, at chikanepåstandene bliver brugt uhæmmet til at holde bopælsforældren i skak og dermed i nogle tilfælde til at gennemtvinge samvær i situationer, hvor Familiestyrelsen og statsamterne har svigtet deres ansvar. Og det sker stadig!

Inddragelse af barnet og styrkelse af børneperspektivet i forældremyndigheds- og samværsspørgsmål.

Udvalget bedes ifølge kommissoriet fremkomme med forslag til, hvordan høringsreglerne i lov om forældremyndighed og samvær kan tilpasses høringsreglerne i den sociale lovgivning.

Herudover skal udvalget overveje, hvordan samtaler med børn kan gennemføres bedst muligt. Samtidigt skal udvalget tage stilling til, hvordan myndighederne skal behandle og eventuelt videreformidle de oplysninger, som barnet fremkommer med under en samtale.

Generelt skal det overvejes, hvordan børneperspektivet styrkes bedre.

Endelig skal det overvejes, om der er grundlag for at tillægge større børn en mere selvstændig rolle end i dag, f.eks. i relation til partsstatus, klageadgang og mulighed for selv at rette henvendelse til myndighederne. 

Afslutning.

Som det ses, er der lagt op til nogle måneder, hvor udvalgsmedlemmerne får fantastisk travlt med emner, som alle vi, der til dagligt arbejder med børn og samvær, finder vigtige.

I Landsforeningen Børn og Samvær vil vi bruge en del af vore kræfter på at få etableret en debat på relevant grundlag om de emner, som udvalget skal arbejde med.

Viggo Bækgaard