| Justitsministeriet Kommissorium for udvalget til gennemførelse af Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om jurisdikti-on, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde om forældreansvar og beskyttelses-foranstaltninger i forhold til børn. |
|
1. Den 1. april 2003 undertegnede Danmark Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om jurisdiktion, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde om forældreansvar og beskyttelsesforanstaltninger i forhold til børn. Konventionen indeholder bl.a. regler om, hvilket lands domstole der skal være kompetente til at træffe afgørelser om beskyttelsesforanstaltninger om børn eller børns ejendom, og om anerkendelse og fuldbyrdelse af sådanne afgørelser. De beskyttelsesforanstaltninger, der er omfattet af konventionen, er navnlig afgørelser om forældremyndighed og samvær, afgørelser om værgemål og om administration af barnets ejendom og afgørelser om at anbringe barnet i en plejefamilie eller en institution. Gennemførelse af konventionen i dansk ret vil indebære ændring af flere love inden for Justitsministeriets ressort, herunder retsplejeloven, lov om forældremyndighed og samvær og værgemålsloven. Også inden for Socialministeriets ressort vil der være behov for lovændringer. Justitsministeriet har derfor besluttet at nedsætte et udvalg, der skal udarbejde forslag til de lovændringer, der er nødvendige for, at Danmark kan ratificere konventionen. Udover de ændringer, der er nødvendige for en ratifikation af konventionen, kan udvalget komme med forslag til andre ændringer af den familieretlige og den sociale lovgivning, som udvalget finder hensigtsmæssige i tilknytning til gennemførelsen af konventionen. 2. Udvalget anmodes i den forbindelse om at overveje, om der er behov for at indføre regler om samvær for andre end forældre. Efter § 16 i lov om forældremyndighed skal barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at den, der ikke har barnet boende, har ret til samvær. Hvis forældrene ikke kan blive enige om samværet, træffer statsamtet afgørelse herom, og statsamtets afgørelse kan tvangsfuldbyrdes. Derimod er der ikke hjemmel til at træffe afgørelse om barnets samvær med andre end forældrene, herunder f.eks. stedforældre eller bedsteforældre. En række af de lande, som har tiltrådt eller forventes at tiltræde konventionen, har regler om samvær for andre end forældre, og Danmark vil i medfør af konventionen være forpligtet til at anerkende og fuldbyrde disse landes afgørelser om samvær for f.eks. bedsteforældre. Udvalget bør overveje, om der også i dansk ret bør indføres en adgang til at træffe afgørelse om samvær for andre end forældre. En sådan adgang ville eventuelt kunne være relevant, hvis f.eks. et barn er vokset op sammen med sin mor og sin stedfar og ikke har kontakt med sin biologiske far, f.eks. fordi denne er død, eller faderskabet ikke er fastslået, og hvor det efter en skilsmisse mellem moderen og stedfaderen vil kunne være til barnets bedste at bevare tilknytningen til stedfaderen. En adgang til at fastsætte samvær for bedsteforældre ville f.eks. kunne overvejes i tilfælde, hvor den ene af forældrene er død, og hvor barnet er tæt knyttet til den afdøde forælders forældre. I forbindelse med overvejelserne om samvær for andre end forældre bør udvalget overveje, om Danmark bør tiltræde Europarådets konvention af 15. maj 2003 om kontakt med børn, som indeholder en bestemmelse om adgang til samvær for et barns nærtstående. 3. Gennemførelsen af Haagerkonventionen indebærer ændringer i reglerne om, hvornår danske myndigheder er kompetente til at behandle sager om forældremyndighed og samvær. Ifølge konventionen er udgangspunktet, at en sag skal behandles i det land, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted. Dette afviger fra reglerne om international kompetence i retsplejelovens § 448 c, hvorefter en forældremyndighedssag som udgangspunkt kan behandles ved de danske domstole, hvis en af forældrene har bopæl her i landet. Også retsplejelovens regler om værneting i forældremyndighedssager, jf. § 448 d, bygger på forældrenes bopæl. En forældremyndighedssag skal således som udgangspunkt anlægges, hvor sagsøgte har hjemting. Udvalget bør overveje, om også disse regler bør ændres, så de i højere grad bygger på barnets bopæl i stedet for forældrenes. Udvalget bør endvidere overveje, om der er behov for at ændre reglerne om, hvornår en forælder uden den anden af forældrenes samtykke kan flytte med barnet til udlandet. Hvis en forælder har forældremyndigheden alene, kan den pågældende frit udrejse af Danmark med barnet. Er der fælles forældremyndighed, følger det af § 3 i lov om forældremyndighed og samvær, at hvis der er uenighed om forældremyndigheden, skal begge forældre samtykke i udrejsen. Hvis uenigheden om forældremyndigheden først opstår efter udrejsen, f.eks. efter at den af forældrene, der har barnet boende, er flyttet til udlandet med barnet, er der ikke tale om en ulovlig udrejse. I lyset af, at en flytning til udlandet med barnet efter konventionen kan indebære, at danske domstole ikke vil være kompetente til at behandle en sag om ophævelse af den fælles forældremyndighed, bør det overvejes, om der i alle tilfælde, hvor der er fælles forældremyndighed, bør stilles krav om den anden forælders samtykke, hvis en af forældrene ønsker at tage fast ophold i udlandet med barnet. En sådan regel vil indebære, at der, hvis samtykke ikke foreligger, vil være tale om en ulovlig børnebortførelse. Den tilbageblevne forælder kan så anmode om tilbagegivelse af barnet i henhold til Haagerkonventionen fra 1980 om internationale børnebortførelser, og så længe tilbagegivelsessagen verserer, vil kompetencen til at behandle en forældremyndighedssag forblive i Danmark. I tilknytning til overvejelserne om ændring af reglerne om danske domstoles internationale kompetence i forældremyndighedssager anmodes udvalget endvidere om at overveje, om der er behov for at ændre reglerne i retsplejelovens § 456 b om domstolenes internationale kompetence i faderskabssager. 4. Rådet i Den Europæiske Union forventer i løbet af kort tid at vedtage en afgørelse, der bemyndiger medlemsstaterne (med undtagelse af Danmark) til at ratificere eller tiltræde Haagerkonventionen af 1996 i Fællesskabets interesse, idet hver enkelt medlemsstat i den forbindelse afgiver en erklæring om, at domme, der afsiges i EU-medlemsstaterne, skal anerkendes og fuldbyrdes ved anvendelse af de relevante interne fællesskabsregler frem for konventionens regler.
Det forventes i afgørelsen fastsat, at medlemsstaterne skal ratificere eller tiltræde konventionen samtidig, og at dette så vidt muligt skal ske inden den 1. oktober 2005.
På grund af Danmarks forbehold på det civilretlige område vil dette dog ikke gælde for Danmark. Med henblik på at Danmark så vidt muligt kan ratificere konventionen samtidig med de øvrige EU-medlemsstater, anmodes udvalget om så vidt muligt inden den 1. november 2004 at afgive betænkning – eller delbetænkning – med forslag til de ændringer, der er nødvendige for Danmarks ratifikation af Haagerkonventionen. 5. I lyset af traditionen for samarbejde mellem de nordiske lande på det familieretlige område bør udvalget i sit arbejde inddrage de forberedelser, der i disse lande – hvoraf Sverige og Finland efter vedtagelsen af den omtalte rådsafgørelse vil være EU-retligt forpligtet til at ratificere konventionen – gøres vedrørende gennemførelse af konventionen i national ret. Også for så vidt angår de øvrige spørgsmål, som udvalget overvejer, bør udvalget inddrage udviklingstendenserne i de andre nordiske lande. Det gælder særligt for så vidt angår regler om samvær med andre nærtstående, hvor flere af de nordiske lande igennem en årrække har haft regler herom. Disse landes erfaringer med regler om samvær med andre nærtstående bør derfor inddrages i udvalgets arbejde Udvalget kan efter behov afholde møder med berørte myndigheder og organisationer, der ikke er repræsenteret i udvalget. Sammensætning af udvalget til gennemførelse af Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om jurisdiktion, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde om forældreansvar og beskyttelsesforanstaltninger i forhold til børn. Formand: Landsdommer Karsten Bo Knudsen Statsamtmand Christian Trønning (indstillet af Foreningen af
Statsamtsmænd) Kontorchef Jonna Waage (indstillet af Foreningen af off. chefer i
statsamterne og Foreningen af Statsamtsjurister)Københavns Overpræsidium Socialdirektør Birgit Stage (indstillet af Foreningen af
Socialchefer) Fuldmægtig Suzanne Holst (indstillet af Dommerfuldmægtigforeningen) Advokat Kirsten Rødding Schmidt (indstillet af Advokatrådet) Sekretariatschef Bente Ingvarsen (indstillet af Børnerådet) Fuldmægtig Nina Johansen (indstillet af Socialministeriet) Kst. Kontorchef Christian Strøyer (indstillet af
Civilretsdirektoratet) Fg. kontorchef Birgit Thostrup Christensen (indstillet af
Justitsministeriet) Lektor Peter Arnt Nielsen (ekspert i international privatret)
Sekretariatsfunktionen varetages af: Specialkonsulent Lars Thøgersen Fuldmægtig Rikke-Louise Ørum Petersen |