Oprettelse af nye netværksgrupper
v. Lorna Davis, sekretær i Landsforeningen Børn og Samvær
fra Børn og Samvær nr. 2 2005 p. 14

Vi har længe gerne ville starte nye netværksgrupper op på Fyn og i Jylland, men grundet mangel på lokalkendskab, reel tid og lokale hjælpere har der ikke været mulighed herfor.

Men NU sker der dog noget !!!!

I samarbejde med Mødrehjælpen i Århus, vil vi i starten af juni afholde et ”åbent opstartsmøde” i Århus. Dette første møde er åbent for alle, - både medlemmer af B&S  og folk som ”bare” er interesseret i at vide mere om B& S  og om problemstillingen omkring samværsklemte børn.

Ønsker man at deltage fast i de månedlige netværksgruppemøder, ser vi gerne at man melder sig ind i B& S.  En netværksgruppe ledes af en ”tovholder”  som er tilknyttet Børn og Samværs bestyrelse. På de månedlige møder vil der være mulighed for at drøfte ens sag, samt de erfaringer man har gjort sig, og evt. få eller  give gode råd og vejledning.  Der er ikke mødepligt til hvert møde, men der er tavshedspligt samt krav om gensidig respekt for alle gruppemedlemmerne.

 Det indledende ”stor-møde” i Juni er som sagt ”åbent” for alle interesserede.

På dette møde vil der først og fremmest være en præsentation af  Landsforeningen Børn og Samvær samt en beskrivelse af vort arbejde, - herunder også vores samarbejde med Mødrehjælpen. Sammen med Mødrehjælpen i Århus vil vi udover en ny netværksgruppe for voksne, også oprette en børnegruppe, - magen til den børnegruppe der p.t. er i København.

I børnegruppen kan børn fra 6 – 12 år mødes uden deres forældre, for at tale om deres oplevelser og frustrationer i forbindelse med samvær. Børnegruppen bliver ledet af kyndige fagfolk som ikke har forbindelser til myndighederne. Som i voksengruppen, er der også i børnegruppen tavshedspligt samt krav om gensidig respekt.  På det åbne stor-møde vil Mødrehjælpen fortælle mere om børnegruppen.

Endelig vil Børn og Samværs talsmand ; Advokat i familieret - Viggo Bækgaard give et fyldigt oplæg om Forældremyndighed og samvær nu og i fremtiden.

Vi forventer at oplægget vil afføde en god og konstruktiv debat.

Stor-mødet i Århus i Juni vil blive ”start-skudet” til lignede opstartsmøder andre steder i Jylland og på Fyn. Det er vort håb, at vi i løbet af ca. 2 år har opstartet ca. 4 – 6 grupper på denne måde.

Det overordnede mål med disse opstartsmøder er naturligvis – udover at profilere Landsforeningen Børn og Samvær og vort virke,  at få sat mere fokus på problemstillingen omkring samværsklemte børn. Vi håber også, at  vi på disse møde vil hverve flere medlemmer og flere personer som ”brænder for sagen,” og som sammen med os vil arbejde aktivt i foreningen.

Vore Netværksgruppers   ypperste formål er, at rådgive , vejlede og støtte de forældre der føler sig frustrerede og alene i det store ”samværs-maskineri,” som man meget hurtigt bliver fanget i og mast af, når en sag optrappes. Det handler især om, at give forældrene den nødvendige vejledning og støtte, så de er i stand til dels at have et dagligt overskud til forældrerollen- trods de store energidrænende problemer, OG at de får et reelt billede af deres egen situation og hvad der tjener barnet bedst i den givende situation. Fokus skal altid forblive på barnet / børnene !!

Ovenstående møder vil blive annonceret via dagspressen i de lokale aviser, - og vore medlemmer som bor i området ( midt Jylland ) vil få en skriftlig invitation direkte fra B&S.

Vi håber på mange fremmødte på samtlige møder.

Lorna Davis