Ny forældreansvarslov i forslag
Lidt om debatten - og mere om de professionelles input til lovgivningen
v/Viggo Bækgaard, talsmand Landsforeningen Børn og Samvær, advokat (H)
fra Børn og Samvær nr. 1/2007 p. 4

I efteråret 2006 kom betænkningen Barnets Perspektiv. Vi afgav selvfølgelig et høringssvar, som du kan læse på vores hjemmeside. Sidst på året blev betænkningen afløst af et egentligt lovforslag, som netop har været i høring. Også vores høringssvar hertil kan du selvfølgelig læse i sin helhed på hjemmesiden.

Det må give stof til eftertanke, at der er så stor skepsis blandt fagkyndige - herunder særligt de børnefagkyndige - over for fælles forældremyndighed og deleordninger.

Avis-debatten.

Det er naturligt, at en lovgivning, som er så vigtig for det enkelte menneske, giver anledning til stor debat i avisernes læserbrevsspalter samt i kronikker. For mit vedkommende gælder, at jeg krummer tæer, når jeg læser de fleste af disse indlæg. Alle indlæggene råber højt om "barnets perspektiv", "barnets ret" og lignende udtryk, som dybest set kun er floskler, som man kan putte alting ind under.

Hovedtendensen er, at man fokuserer på egne voksenegoistiske udgangspunkter. Ligestillingsdebatten gennemsyrer indlæggene. Pludselig fylder f. eks. børnebidragsspørgsmålene også meget, selv om de lige nu ikke er en central del af den politiske proces, om end spørgsmålet bestemt trænger til en saglig vurdering. 

Megen debat tager i det typiske far-perspektiv udgangspunkt i, at bare forældrene er ligestillede i deres "rettigheder", vil alt være lutter idyl. Omvendt er udgangspunktet i den enøjede morvinkel, at kun mødre duer til at tage sig af børn. 

Ingen af delene er virkelighed. 

Politikerne - og det embedsværk, som har skrevet lovforslaget på baggrund af de politiske signaler - synes at stille ligestillingen meget højt og noget højere end det, man også siger  - nemlig at alt uden undtagelse skal tage udgangspunkt i, hvad der er bedst for barnet. 

Vi kunne i Landsforeningen Børn og Samvær ønske os en let omskrivelse af den amerikanske edsaflæggelsestradition. Vi skulle alle sværge, at vi "vil tage vare på børnene, alle børnene (hele barnet) og intet andet end børnene". Sådan bliver det dog med sikkerhed ikke, tør jeg godt spå.

Høringssvar.

Når et lovforslag går i høring, er den teoretiske filosofi, at den "almindelige borger" får lejlighed til at give et argumenteret svar på, hvordan han ser på det aktuelle lovforslag. Alle har ret til at afgive høringssvar. De fleste, som svarer officielt, er imidlertid foreninger og organisationer, som gennem deres arbejde er kommet på de lister, som får en direkte henvendelse om høringen.

De fleste, som afgiver høringssvar, lægger deres svar ud på nettet, så det er offentligt tilgængeligt. Som minimum er det tilgængeligt for foreningens medlemskreds og de foreninger, som man på et eller andet plan samarbejder med. 

Der er foreninger, hvis svar man kender, inden man overhovedet har læst det.

De foreninger, som jeg personligt er mest fokuserede på i forbindelse med forældreansvar, er selvfølgelig foreninger, som ikke skal varetage andre end saglige interesser. Denne søndag, hvor dette skrives, kan jeg ikke umiddelbart finde høringssvarene fra Børnerådet og  Red Barnet, som jeg egentlig gerne ville have haft med i denne analyse.

I det følgende vil jeg prøve at sammenfatte, hvad en række for mig at se professionelt faglige grupperinger egentlig har af bemærkninger til lovforslaget. Men først lige en præsentation af foreningerne bag høringssvarene:

Børns Vilkår  er en relativ stor forening, der beskæftiger sig med børns forhold i et meget bredt perspektiv. På deres hjemmeside skriver de, at de er en privat, humanitær organisation, der i næsten 30 år har arbejdet for alle børn i Danmark, men med en særlig indsats for de børn, som har det svært. Målet er at sørge for, at alle børn kan få den hjælp, de har behov for og sikre børns ret til en god barndom og et godt liv. De er kendt bl.a. for deres børne- og forældretelefonrådgivning, som foregår på et højt professionelt plan.

Dans Psykologforening er, som det udtrykkes på forsiden af deres hjemmeside, en "fagforening og standsforening for psykologer i Danmark". Foreningen beskæftiger sig ikke kun med børn, og man skal være opmærksom på, at der kan være en branchemæssig interesse i enhver sag, som også har med den pågældende forenings medlemmers beskæftigelse at gøre. Men de faglige betragtninger må formodes at være nogle, som der i det store og hele er enighed om i faggruppen.

Advokatsamfundet. Også her kan vi hente lidt vejledning på hjemmesidens forside. "Advokatsamfundet arbejder for både advokater, borgere og samfundet. Vi varetager advokatstandens interesser og arbejder for en central placering af advokater i samfundet. Vi fører tilsyn med advokaterne, så klienterne og deres penge behandles ordentligt. Desuden står vi vagt om retssikkerheden, bl.a. ved at deltage aktivt, når nye love bliver til." Høringssvarene afgives af fagudvalg. I advokatrådet, der godkender og formelt afgiver høringssvarene er man efter min erfaring relativt "jomfrunalske" i den forstand, at man er meget fokuseret på selve retssikkerheden men langt mindre på det konkrete mere politiske lovindhold. 

Foreningen af Familieretsadvokater, FAF, er et forum for advokater til kursusvirksomhed og diskussion m.v. med specifik fokus på emner indenfor familie- og arveret. Foreningens formål er at varetage og videreudvikle medlemmernes særlige viden og erfaring indenfor familie- og arveret. Det er bl.a. foreningens ønske at arbejde for en hensigtsmæssig og effektiv sagsbehandling såvel hos myndighederne som hos advokaterne til gavn for alle involverede parter.

I forbindelse med de enkelte punkter anføres meget kort, hvad Landsforeningen Børn og Samvær mener om emnerne, idet der selvfølgelig henvises til vort lange høringssvar i sin helhed.

Hvad mener de pågældende så om lovforslaget ifølge deres høringssvar?

Overordnet:

Børns Vilkår siger, at de er tilfredse med intentionerne om at styrke børneperspektivet og nedtone voksenperspektivet. Foreningen har dog flere steder svært ved at genfinde børneperspektivet. Den grundlæggende præmis synes at have været et ønske om at tilgodese voksen-rettigheder og et ønske om at bruge loven til at få indført fuldstændig ligestilling mellem begge forældre.

Om bemærkningerne til den overordnede formelle betragtning om barnets bedste, skriver lovudkastet: "Ved vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, skal der tages hensyn til hovedprincipperne i lovforslaget, at et barn har ret til to forældre m.v.". Børns Vilkår bemærker, at der her er en utidig politisering af barnets bedste, der nærmer sig misbrug af FNs Børnekonvention. Definitionen af udvalget bygger på en ideologi frem for en objektiv vurdering af, hvad de der godt for det enkelte barn. Børns Vilkår kalder det en "Erasmus Montanus-logik"

Dansk Psykolog Forening understreger, at forslaget styrker centrale forhold vedrørende børnenes ret til begge forældre og påpeger, at børnene er den svage part, når forældrene ikke længere kan finde ud af at være sammen. Dansk Psykolog Forening har nogle konkrete bemærkninger til enkelte punkter.

Advokatsamfundet er overordnet tilfreds med, at man sætter barnet, og hvad der er bedst for barnet i fokus. 

Foreningen af Familie- og arveretsadvokater, FAF er enig i det ønskelige i, at forældre kan samarbejde og glæder sig over, at der afsættes ressourcer til at få samarbejdet mellem forældrene til at fungere. Man er dog skeptisk over for, om der faktisk bliver afsat de fornødne midler. 

FAF påpeger, at det er glædeligt, at loven fremhæver, at barnet har ret til 2 forældre men påpeger, at virkeligheden ofte adskiller sig herfra.

Landsforeningen Børn og Samvær er grundlæggende enig i mange elementer i forslaget men er meget skeptisk, fordi hele forslaget mere ligner en ligestillingslovgivning end det, som det efter ordlyden skulle være - nemlig en børnelovgivning med barnets bedste i centrum.

Omsorgssvigt:

Børns Vilkår, siger, at det har været for svært både for bopæls- og samværsforældre at få statsamtet til at tage påstande om alkoholmisbrug, vold, psykisk ustabilitet og omsorgssvigt alvorligt. Problematisering af den anden parts forhold betragtes som partsindlæg snarere end som advarselslampe.

Landsforeningen Børn og Samvær er helt enig med Børns Vilkår.

Flytning og varsling (bopæl)

Advokatsamfundet er tilfredse med varslingsbestemmelsen omkring flytning. Herved kan en forælder indlede en sag med anmodning om en midlertidig afgørelse. Man er enig i, at bopælsspørgsmålet skal kunne afgøres af domstolene.

Foreningen af Familie- og arveretsadvokater, FAF  finder tankegangen bag forslaget tiltalende, men at man konsekvenserne heraf bør overvejes nøje, idet der vel ikke er tale om stavnsbåndets genindførelse. 

Landsforeningen Børn og Samvær ønsker, at varslingsbestemmelsen udgår først og fremmest, fordi den vil have konfliktskabende karakter - og er enig med FAF om stavnsbåndsbetragtningen.

Samværssabotage.

Børns Vilkår fabulerer en del over begrebet samværssabotage og er kritisk over for begrebet. Der foreslås en bred definition på, hvad begrebet dækker.

Landsforeningen Børn og Samvær er enig med Børns Vilkår og fremhæver særligt, at man netop på dette område mener, at der er en betydelig forbedring i sigte, hvis myndighederne tager forslagets generelle og konkrete bemærkninger om et forøget undersøgelsesniveau til efterretning. Nedenfor knyttes nogle særlige bemærkninger til domstolsbehandlingen.

Fælles forældremyndighed:

Børns Vilkår er "utvetydigt imod, at man kan pålægge forældre fælles forældremyndighed mod den ene forælders ønske og vilje". Foreningen går ubetinget ind for muligheden  for fælles forældremyndighed men uden tvang. Foreningen nævner, at der er underbygget viden om, at stærke konflikter mellem forældre indebærer større påvirkning af barnet, når der er fælles forældremyndighed end hvis den ene har forældremyndigheden alene.

Børns Vilkår anfører, at man aldrig bør dømme til fælles forældremyndighed, med mindre der har været gennemført en børnesagkyndig undersøgelse.

Dansk Psykolog Forening kan ikke støtte forslaget om tvungen fælles forældremyndighed, da det som udgangspunkt ikke vil være til barnets bedste. Det afgørende er, om der er et potentiale til samarbejde. Foreningen støtter flertallets forslag fra betænkningen, (der gik ud på, at man undtagelsesvist skal kunne idømme til fælles forældremyndighed). Foreningen er særligt bekymrede for formuleringen "tungtvejende grunde", som skal til for at undlade fælles forældremyndighed.

Advokatsamfundet finder det positivt, at der tages udgangspunkt i fortsat fælles forældremyndighed men bemærker, at man for at kunne gennemføre en sag om forældremyndighed, hvor den ene ønsker den fælles forældremyndigheds ophør, må kræve en ganske mere omfattede bevisførelse, end tilfældet er i dag og bemærker, at denne bevisførelse i sig selv kan vanskeliggøre det fremtidige samarbejde mellem forældrene.

Foreningen af Familie- og arveretsadvokater, FAF   oplever ikke, at den fælles forældremyndighed nødvendigvis er et gode for forældrenes samarbejde men snarere en mulighed for at genere den anden mest muligt. Man fremhæver, at de tungtvejende grunde i lovteksten åbner op for betydelig mudderkastning og nedgørelse af den anden forælder. FAF er enig med flertallet i udvalget, der foreslog tvungen fælles forældremyndighed som en undtagelse.

Landsforeningen Børn og Samvær er fundamentalt betænkelige ved tvungen fællesforældremyndighed og har en række subsidiære konkrete forslag i høringssvaret.

7-7 ordning (deleordning).

Børns Vilkår er imod en deleordning og påpeger, at deleordninger ifølge den børnesagkyndige fagkundskab kun kan fungere tilfredsstillende for barnet, hvis forældrene er enige og bor tæt på hinanden. Man ofrer efter foreningen børnenes trivsel, behov for tryghed og følelsesmæssig kontinuitet i et forsøg på at skabe ligestilling for forældrene. Foreningen påpeger, at selve bemærkningerne i ministeriets ord i virkeligheden netop påpeger problemerne, således at argumentationen ikke fører til resultatet, (der da bliver politisk og ikke sagligt, vb).

Dansk Psykolog Forening kan ikke støtte forslaget om deleordning, idet man er enig med flertallet fra betænkningen i, at der skal et meget godt samarbejde mellem forældrene til, for at en deleordning kan fungere. Barnet har uanset alder behov for en fast base. Hvis der er konflikt, vil det ikke være til barnets bedste, hvis forældrene påtvinges en deleordning med ligeligt ophold hos hver af dem.

Landsforeningen Børn og Samvær foreslår, at bestemmelsen om delebørn udgår. Foreningen er helt enig med Børns Vilkår og Dansk Psykologforening på området.

Mindre børn og samvær

Børns Vilkår er dybt betænkelige ved at fastsætte samvær for spædbørn, når der er højt konfliktniveau, da al viden om små børn siger, at det er risikabelt rent udviklingspsykologisk. Ingen afgørelser om samvær omkring børn under tre år, med mindre det forinden er belyst gennem en børnesagkyndig undersøgelse, hvilke forhold så vel barnet som forældrene har.

Landsforeningen Børn og Samvær er ikke særskilt inde på spørgsmålet i høringssvaret men udtrykte sig på linje med Børns Vilkår i høringssvaret til betænkningen.

Erstatningssamvær:

Børns Vilkår mener, at børneperspektivet fuldstændig forsvinder i bemærkningerne om fastsættelse af erstatningssamvær. Foreningen finder, at barnet omtales som en juridisk definerbar genstand, som skal fordeles retfærdigt. Det kritiseres, at man taler om bopælsforælderens weekend og samværsforældrenes ditto. Hvorfor taler man ikke om barnets weekend.

Landsforeningen Børn og Samvær nævner, at bemærkningerne til § 20 desværre viser, hvor svært det er at holde fokus på barnet. Bemærkningerne emmer tydeligt af, at det ikke er børnene, der er i centrum – men forældrene. Vi  anerkender problemet – men beder om, at bemærkningerne gennemgås grundigt, så der ikke er tvivl om, at hensynet til barnet er i centrum.

Transportomkostninger:

Børns Vilkår er betænkelige ved en generel praksis om deleudgifter. Foreningen påtaler, at det er veldokumenteret, at skilsmissebørn, som lever i familier med enlige forsørgere, har ringere levevilkår end andre. Foreningen bemærker, at et sådant forslag kræver en generel undersøgelse af de sociale og økonomiske levevilkår også hos samværsforældrene.

Foreningen af Familie- og arveretsadvokater, FAF  er enig i forslaget om, at man skal kunne dele transportomkostningerne. 

Landsforeningen Børn og Samvær omtaler ikke spørgsmålet men er enig med Børns Vilkår. Vi mener generelt, at en kulegravning af skilsmissebørneforældrenes økonomi er tiltrængt. 

Underretning om barnet.

Børns Vilkår mener, at det bør være skole og daginstitution, der efter henvendelse fra samværsforælderen skal videreformidle informationerne.

Foreningen af Familie- og arveretsadvokater, FAF er enig i forslaget om udvidet underretning.

Landsforeningen Børn og Samvær er enig i, at det er vigtigt, at begge forældre er orienterede om barnets dagligliv. Intentionen med forslaget er på overfladen fint tænkt, men forslaget vil for nogle børn føre til næsten daglig konflikt.

Børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling:

Børns Vilkår støtter intentionerne bag forslagene og efterlyser en strategi for, hvordan man har tænkt sig at løse de praktiske problemer, der synes store.

Advokatsamfundet finder det positivt, at der kan tilbydes alternative løsningsmodeller. 

Samtaler med barnet (høring af barnet).

Børns Vilkår ønsker, at der skal deltage en børnesagkyndig i alle samtaler, der gennemføres både i statsforvaltningen og ved domstolene.

Advokatsamfundet tiltræder, at barnet skal inddrages i sin egen sag og er enig i ophævelsen af 12-års reglen. Man er tilfreds ed, at der bliver notatpligt omkring samtalerne med barnet, fordi disse i højere grad end i dag skal lægges vægt på barnet.

Landsforeningen Børn og Samvær udtalte sig på linje med Børns Vilkår men i lidt stærkere vendinger så som, at "menneskets selvforståelse er stor og deres selverkendelse er tilsvarende lille. Dommere er mennesker, så den vigtige ændring af ordet kan til ordet skal sikrer blot, at der altid også vil være en børnefaglig vinkel på samtalen med barnet."

Processuelle regler.

Advokatsamfundet finder de processuelle ændringer positive, idet disse i endnu højere grad end tidligere vil sikre en særdeles tilbundsgående behandling af sagerne og også gerne en større inddragelse af børnesagkyndige.

Advokatsamfundet finder det endvidere retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at statsforvaltningerne får kompetence til at træffe afgørelse om midlertidig forældremyndighed.

Landsforeningen Børn og Samvær er meget kritisk over, at der fortsat ikke bliver domstolskontrol med statsforvaltningens afgørelser.

Vi vil også i lighed med advokatsamfundet - men stærkere udtrykt og med tydeligere krav, have en tilpasning af domstolenes behandling af forældremyndighedssager til civile retssager i øvrigt.

Fogedsagerne:

Børns Vilkår kræver, at der altid skal tilkaldes en repræsentant fra kommunen til at varetage barnets interesser. I tvivlstilfælde skal der ske udsættelse af fogedforretningen, indtil der er indhentet en børnesagkyndig erklæring. Børn skal altid høres i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse.

Ligeledes ønsker Børns Vilkår, at fuldbyrdelse ikke kan ske, hvis barnets sjælelige eller legemlige sundhed udsættes for fare ved fogedsagen.

Landsforeningen Børn og Samvær  udtrykte sig også på dette punkt stærkere end BørnsVilkår men i samme retning. Vort høringssvar sluttede med denne "salve":

"Desuden har det altid undret os, at den nugældende § 536 anfører, at fuldbyrdelse ikke kan ske, hvis barnets sjælelige eller legemlige sundhed derved udsættes for alvorlig fare. Forslagets § 537 stk. 6 gentager denne formulering.

I et lovkompleks, hvis ledetråd er, at alle afgørelser skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, forekommer det derfor tankevækkende, at man åbenbart godt vil tillade, at en fogedforretning om børn gennemføres, selv om barnet derved udsættes for fare – bare den ikke er alvorlig."

Viggo Bækgaard