Konference om børn, forældremyndighed og samvær.
af talsmand for Børn og Samvær, advokat Viggo Bækgaard
fra Børn og Samvær nr. 3/2005 p. 3

Landsforeningen Børn og Samvær arrangerede den 7. april 2005 en ambitiøs og velbesøgt konference om børn, forældremyndighed og samvær. Konferencen er den anden store af sin slags, som foreningen har været arrangør af.

Det er karakteristisk for foreningen, at ambitionsniveauet på indholdet er højt, mens prisniveauet for deltagelse ikke signalerer store armbevægelser. Heller ikke rammerne signalerer, at det skal lyde af noget – men det må gerne være det. Således blev denne konference holdt på Instituttet for Blinde og Svagsynede i Hellerup i nogle rammer, som var helt perfekte. Der var god plads i mødesalen, og de ydre faciliteter var rigtig gode.

Forløbet af konferencen fremkaldte brede smil i hele bestyrelsen. Deltagerantallet var næsten præcist 100, og deltagerlisten bar præg af, at de fleste kom af professionel interesse for emnet. Det var advokater, statsamtsjurister, børnesagkyndige og fagpersoner fra forskellige private hjælpevirksomheder samt enkelte politikere og journalister med advokater i en svag overvægt i forhold til de øvrige faggrupper.

Landsformand Morten Nitschky Schmidt bød velkommen og skitserede til indledning nogle af de problemstillinger, som foreningen netop nu er fokuseret på. Det kan ikke siges tit nok – og blev da også fremhævet af formanden, at børnene er centrum for den måde, foreningen forsøger at angribe problemerne på.

Ordstyrer under konferencen var foreningens talsmand, advokat Viggo Bækgaard, Roskilde.

Direktør i Familiestyrelsen, Dorrit Sylvest Nielsen, var den første gæst på podiet. Hun indledte med at give et historisk overblik over udviklingen omkring særligt samvær. Det er hendes opfattelse, at de ændringer, som skete i 2004 (de såkaldte forenklingsregler) og den familieretlige strukturreform, som nu er til behandling politisk samlet er udtryk for en positiv udvikling, der fører direkte til de langt mere politiske drøftelser, som skal finde sted hen over det kommende år.

Direktøren tilkendegav, at man ”nok” i forvaltningen er blevet klar over, at det er lettere sagt end gjort at give konflikten tilbage til forældrene og forestille sig, at alle problemer, der ikke er af overordnet karakter, kan løses uden hjælp udefra. Hun gav endvidere udtryk for, at det var en overraskelse for hende, da det politisk blev meldt ud, at statsamterne skal reduceres i antal som de politiske amter. Som den loyale embedsmand, hun altid er i forhold til politikerne, manede hun dog til besindighed i forhold til den skepsis, som mange giver udtryk for på det område.

Det måske mest spændende i hendes indlæg var på konferencetidspunktet, at hun løftede meget af sløret for, hvad udvalget om forældremyndighed og samvær skal behandle hen over den næste år. I overskriftsform nævnte hun, at man skal diskutere følgende:

Overveje om dom til fælles forældremyndighed - Kan man tvinge en forælder til samvær - Hvis dom til fælles forældremyndighed, - må man så flytte til udlandet – skal man kunne afsige dom til delt bopæl -  hvordan vurderer man, hvad der er bedst for barnet – vurdere om alene bedst for barnet - tvangsfuldbyrdelse af samværet – samværschikane - høringsreglerne – hvordan tilpasses de den sociale lovgivning  - hvordan gennemføres samtaler med børn - hvordan styrkes børneperspektivet.

Det er sandelig nogle kraftige perspektiver, der skal vendes det kommende år.

Endvidere nævnte Dorrit Sylvest Nielsen, at der på finansloven er afsat 10 mill. kr. til parrådgivning med henblik på at hjælpe til med at undgå familieopbrud.

Advokat Trygve S. Nielsen, Helsingør fortalte om mediation i retsprocessen. Der er netop offentliggjort en rapport om forsøgsordningen, der har kørt et år ved nogle få retskredse. Udover at gennemgå denne rapport beskrev Trygve S. Nielsen mediators rolle, ligesom han forklarede, hvordan parterne selv først og fremmest gennem mediationen skal finde et resultat.  Der kommer ofte betydelige positive resultater ud af mediation.

Der udspandt sig blandt andet en dialog om partsrepræsentanters rolle i mediation. Trygve S. Nielsen nævnte, at der var nået et resultat i alle de sager, hvor han havde medieret, og hvor der var advokat med for parterne. Ordstyreren, der er advokat med et betydeligt antal mediationer som partsadvokat, nævnte, at det ofte er en fordel med en ved sidelinjen, fordi man i familiesagerne ofte er indhyllet i en bestemt rolle- og magtfordeling i det tidligere parforhold. En fordeling, som bedre kan opblødes af egen advokat end af en mediator.

Adj. professor, fhv. landsdommer Svend Danielsen gennemgik herefter udenlandsk børneret i hovedlinjerne med henblik på at skabe et overblik over vore muligheder for at skele hertil ved fastlæggelse af dansk ret. Svend Danielsen anses bredt for at være den danske jurist, som har det bedste teoretiske grundlag på børnerettens område. Han har siddet i utallige kommissioner på området og er forfatter til en lang række bøger med den røde forældremyndighedslovskommentar som flagskib nu flankeret af to sammenlignende bøger om international børneret.

Sammenfattende om hans konklusioner kan man sige, at de øvrige nordiske lande gennem de senere år har foretaget en række ændringer på området, og at det er karakteristisk for dem, at børnene sættes mere i centrum, end det synes at være tilfældet herhjemme. Som tidligere nævner Danielsen, at der kan være en tendens til, at man mere fokuserer på børnenes formelle inddragelse snarere end deres reelle indflydelse.

Svend Danielsen var forholdsvis kort inde på den betydelige forskel, der også er i domstolenes behandling af forældremyndighedstvister, i hvilken sammenhæng den danske tradition er den mest overfladiske. Det skinnede svagt igennem, at Danielsen synes at være enig med Børn og Samvær i, at man på det område kan forbedre forholdene her i landet.

Han fremhævede endvidere, at der ikke har været og næppe bliver nordisk retsenhed på området, men at det ikke skal afholde landene fra at se på hinandens erfaringer – og bruge dem.

Advokat Viggo Bækgaards indlæg var uden sammenligning dagens mest politiske – og provokerende - indlæg, hvilket det da også var lagt op som. Emnet var Landsforeningen Børn og Samværs ønsker til fremtidens børnesager. Der blev sagt meget – og hurtigt. Hovedbudskaberne er, at foreningen ønsker en egentlig børnedomstol men også erkender, at det er urealistisk. Endvidere ønsker foreningen, at man tydeligere og mere alvorligt ser tingene fra børneperspektiv og tager børnenes signaler alvorligt, hvad enten det er forældremyndigheds- eller samværssager.

Foreningen efterlyser også, at de professionelle, som omgiver børnene, træder i karakter og tager et medansvar for, at børnene kan vinde deres liv, når det er i klemme på en måde, som er synlig for alle andre end det juridiske system. Målet skal til alle tider være at få en så rigtig afgørelse som muligt for børnene.

Endelig er foreningen særdeles positiv over for mediation (konfliktløsning), men det bør ikke foregå i statsamters eller statsforvaltningers regi. Det skal – populært sagt – privatiseres.

Børnesagkyndig Per Schaeffner, Albertslund var dagens sidste foredragsholder. Han beskæftiger sig både med børnesagkyndig rådgivning og undersøgelser i statsamtsregi, ligesom han ofte anvendes til at gennemføre børnesagkyndige undersøgelser i domstolsregi. Han gennemgik de forskellige tilbud, som findes i den palet, som børnesagkyndige råder over. Kunsten er ifølge Per Schaeffner, at tydeliggøre barnet for forældrene i deres mistillid til hinanden.

De støttede samvær – d.vs. samvær, som foregår med støtte fra børnesagkyndige - slippes efter hans mening for hurtigt, fordi konfliktniveauet mellem forældrene er for højt.

Også Per Schaeffner kom ind på konfliktmæglingen og dennes forløb.

Samtaler med børn er et af de meget centrale områder, man som børnesagkyndig arbejder med. Den børnesagkyndige er uddannet til at udføre sådanne samtaler, men Schaeffner påpgegede, at der også gemmer sig nogle problemer deri. Den børnesagkyndige skal etablere en sådan tillid til sig hos barnet for at opnå den fortrolig, det kræver, for at der kan komme noget ”konkret” ud af samtalen.

”Hvis barnets mening skal fylde i sagen, skal forældrene i dag dog gøres bekendt med barnets konkrete ønsker i forbindelse med samvær. Det er altså i dag alene barnets andre bemærkninger om forældrene, der kan holdes fortrolige. Det er en balancegang mellem forældrenes retssikkerhed og hensynet til barnet”, som Per Schaeffner udtrykte det.

Hen over dagen var paneldeltagerne, Bente Boserup fra Børns Vilkår, Maj Heide Ottesen, Socialforskningsinstituttet og Morten Nitschky Schmidt, formand Landsforeningen Børn og Samvær på banen med opfølgende spørgsmål og kommentarer.

Flere af dagens indlæg kan læses fyldigere på foreningens hjemmeside, www.boernogsamvaer.dk.