Internetgrupper
for Børn & samværs medlemmer.
Fra Børn og Samvær nr. 3/2006 p. 11
Landsforeningen Børn & Samvær forsøger med et nyt tiltag at imødekomme
vores
medlemmers vanskeligheder med at nå og stå frem i debatten til de fysiske
møder.
Fra slutningen af Juli 2006 vil der på hjemmesiden www.boernogsamvaer.dk
oprettes et link til Internetgrupper for medlemmerne af Børn & samvær.
Da mange af foreningens brugere har svært ved at afse tid, kræfter,
børnepasning eller mod til at deltage i de fysiske møder der afholdes, vil
vi tilbyde geografisk inddelte samtalegrupper på Internettet.
Der er oprettet grupper for Sjælland, Jylland, Fyn og Bornholm.
Tanken med grupperne er at skabe elektroniske netværk i geografisk nærhed af
en selv.
Måske kan grupperne udmunde i møder forældrene imellem eller på længere
sigt
skabelse af nye børnegrupper.
Grupperne har desuden til formål at give mulighed for at få drøftet de
problemstillinger man som forældre oplever barnet står i og imødekomme
forældres brug for at samtale med andre i samme situation. Mange oplever at
det er svært at forklare barnets situation til andre der ikke har oplevet
det samme.
For at tilmelde sig en gruppe sender man en e-mail til adressen
boernogsamvaer@yahoo.dk
med sit navn, adresse, e-mail og medlemsnummer.
Man kan vælge at være anonym i gruppen, men foreningen skal kende dit navn
og medlemsnummer før du bliver inviteret til gruppen.
Vi håber med dette nye tiltag at imødekomme de mange brugere vi har i
foreningen, som udelukkende bruger den elektroniske del af vores tilbud.
kh