Da Eva får en datter med Per, er hun allerede klar over, at han er stofmisbruger. Han får metadon hos sin læge og supplerer med hash og piller. Han har et ret voldsomt temperament og deltager ikke i den daglige pasning af den lille pige. Efter et par år går Eva og Per fra hinanden. Eva synes, det er en god ide, at Per bliver ved med at se deres fælles datter, da hun synes den lille skal have chancen for at få et forhold til sin far. Samværet foregår i Evas hjem. I begyndelsen kommer Per hver anden weekend, når han orker. Som regel ligger han på sofaen og ser tv. Han giver ikke på noget tidspunkt udtryk for ønske om, at samværet skal foregå et andet sted eller på en anden måde.
På et tidspunkt er der pause i samværet, hvor Eva og pigen slet ikke ser Per.
Da han vender tilbage, genoptages weekend samværet. Eva bliver gravid med ham og Per vil have, at hun får en abort. Eva vælger alligevel at få barnet. Per bliver vred og bliver ved med at omtale den lille i maven som "aborten" - også når deres datter hører det.
Eva føder en lille pige. Per dukker op efter fødslen, tydeligt skæv. Han nægter at hilse på storesøster og er meget vred.
Efter et par måneder får Eva brev fra Statsamtet. Nu søger Per, med hjælp fra familiemedlemmer, samvær med pigerne.
I statsamtet fortæller Eva om Pers misbrug og pushervirksomhed. Efter drøftelse indrømmer Per, at han "ryger lidt hash en gang imellem" og fremskaffer et brev fra en læge, der skriver, at Per er stoffri, til trods for langvarig metadonbehandling. At lægen bor i en kommune, der ligger mere end 70 kilometer fra Pers bopæl, stiller Statsamtet ikke spørgsmålstegn ved.
Eva er meget utryg ved at lade Per være sammen med pigerne. Hun beder om overvåget samvær eller i det mindste nogle samtaler med en psykolog, før samværet træder i kraft, men Statsamtet etablerer i stedet en såkaldt forsøgsordning. Ifølge denne skal Per have samvær med sin ældste datter i fire timer, hver anden lørdag og mandag på kommunebiblioteket .Eva skal imens være i nærheden med den lille, som nu er et halvt år.
Samværet er ingen succes. Nogle gange dukker Per ikke op, men når han gør, går han som regel efter halvanden time. Den store pige, som nu er otte år er ked af og utryg ved samværet. Statsamtet vælger at lave en samtale med pigen, hvor hun klart og tydeligt giver udtryk for, at hun ikke kender faren og ikke vil være sammen med ham i hans bolig. På baggrund af pigens udtalelser bliver der lavet en børnesagkyndig undersøgelse.
Efter et stykke tid udtaler den børnesagkyndige, at Per har vanskeligt ved at etablere dybe relationer til børn. Konklusionen er, at Per ikke magter at være sammen med sin datter i mere end få timer af gangen. I mellemtiden er Per begyndt at tage sin hund med på samvær. Den børnesagkyndige psykiater noterer, at pigen har "positiv tilknytning" til hunden. Samværet kommer nu til at foregå ved at Per og den store pige lufter hunden og kendesamvær for den lille. Den store pige er stadigvæk ikke glad for samværet og Eva er bekymret. På et tidspunkt slår pigen sig selv under samværet. Hun får en stor blodudtrædning på låret og Eva tager hende med til lægen/hospitalet , som udtrykker stor bekymring for farens evne til at varetage pigens behov under samvær. Pigen siger direkte, at hun under ingen omstændigheder vil være sammen med sin far. Den børnesagkyndige afviser Evas bekymring og mener, at det er fordi, hun er negativt indstillet overfor Per, at det går i hårdknude.
Samværet bliver lavet om således, at Per skal gå tur med begge pigerne i to timer, hvorefter han skal tage den ældste med til sin bopæl 60 km fra Eva og være sammen med hende der i 6 timer .Pigen bliver rædselsslagen, da hun hører det. Hun siger, hun er bange for ham. Den børnesagkyndige hjælper samværet i gang. Han fastholder kendesamvær for den lille .Han overværer en afhentning, hvor den store pige græder og skriger. Han konkluderer, at hun befinder sig i en loyalitetskonflikt. Den børnesagkyndiges holdning er, at han godt er klar over, at pigen har en negativ opfattelse af sin far, men at det er den opfattelse statsamtet ønsker at vende gennem samværet.
Når Per kommer for at hente sin datter, går pigen ned til ham og siger, at hun ikke vil med. Hun græder og han følger hende op ad trappen, men insisterer på, at hun skal komme med ham på samvær. Da hun fire gange har nægtet at følge med, kommer hun til en ny børnesagkyndig samtale i Statsamtet. Hun fortæller, at det hun håber allermest på og hendes største drøm er, at det bliver bestemt, at han ikke skal komme og hente hende mere, så hun ikke behøver være så bange mere, og at hun under ingen omstændigheder vil se sin far. Statsamtet suspenderer efterfølgende samværet i et halvt år, for at give pigen ro. Begrundelsen er det høje konfliktniveau mellem forældrene - og pigens udtagelse. Da samværet suspenderes midlertidigt er pigen lettet, men stadigvæk meget påvirket af den tid, der er gået forud for afgørelsen.
Efter gennemlæsning af sagsakterne, mener en børnepsykolog i Statsamtet, at den lille ikke vil have glæde af samvær. Den vurdering afviser juristen, der træffer sin afgørelse med den begrundelse, at den lille aldrig har prøvet samvær, og at det derfor skal forsøges.
Da det halve år er gået beslutter Statsamtet at suspendere samværet mellem Per og den ældste datter fuldstændigt . I det samme brev fastsætter de imidlertid samvær mellem Per og den lille, som nu er blevet to år. Hun kender stort set ikke sin far.. Hun skal afleveres i Statsamtet til overvåget samvær med en børnesagkyndig en time hver anden fredag - foreløbig i et halvt år. Den ældste pige bliver meget ked af den afgørelse. Hun bliver bange og kredser meget om, hvad der vil ske med hendes lillesøster. Eva bliver også meget påvirket af det hele. Hun overvejer, at lade være med at udlevere den lille, men tropper alligevel op i Statsamtet. - Per kommer ikke til det overvågede samvær. Det gør han heller ikke de følgende gange. Ingen af gangene melder han afbud. Eva spørger på et tidspunkt, hvor mange gange hun skal blive ved med at komme på den måde og får blot at vide, at der er fastsat tolv gange overvåget samvær, så det skal hun møde op til.
Efter flere år med samvær der ikke fungerer, er både Eva og pigerne slidt ned. Den ældste pige går i behandling for at få bearbejdet oplevelserne under samværet. Samværet for den lille er nu blevet ophævet ind til videre, da far ikke mødte op – hverken til det overvågede samvær eller til børnesagkyndig samtale.
(medlemmet
har valgt at være anonym, men navn og adresse er redaktionen bekendt
Navnene i beretningen er for anonymitetens skyld opdigtede.)