Chikane, sabotage eller samtale - Hvordan samarbejder skilsmisseforældre?

Mai Heide Ottesens indlæg på høring om barnets perspektiv, 19. september 2006
refreret af Lene Ekholm Petersen

Mai Heide Ottosen kom med en kort præsentation af nogle af de empiriske undersøgelser som der findes på nuværende tidspunkt. Hun fremlagde resultater fra en norsk undersøgelse, hvor man har fulgt 5.000 børn født i 1995. I 2003 havde hvert 5. barn oplevet en skilsmisse. Dette blev sammenholdt med den internationale skala SDQ-skalaen, som kan bruges til at måle børns trivsel. Man nåede frem til følgende:

 Blandt børn i kernefamilier lå 8 % udenfor normalområdet, og blandt skilsmissebørn lå 15 % udenfor normalområdet. Forældrenes egen vurdering af deres børn viste, at 4 % af børn fra kernefamilier og 11 % af skilsmissebørn lå udenfor normalområdet. Man kan konkludere at størstedelen af skilsmissebørnene klarer sig godt, dog har en lidt større procent af skilsmissebørnene problemer, når man sammenligner med børn fra kernefamilier. Dette stemmer overens med den internationale forskning.

 Man er kommet frem til, at de fleste børn tilpasser sig de nye livsomstændigheder fint. Kvaliteten af deres relation til den primære forælder er den vigtigste faktor for om barnet trives, men forældrekonflikter har en negativ indvirkning på børns trivsel. Konflikter påvirker børns trivsel og helbred, og det kan nogle gange være en lettelse for dem, når forældrene bliver skilt, hvis der op til skilsmissen har været meget store konflikter i hjemmet.

 Konflikter

Man har målt samarbejdsklimaet blandt forældre til 7-årige skilsmissebørn, som kom på samvær. I 67 % af tilfældene foregik det i fordragelighed. I 20 % af tilfældene var der en neutral/forretningsmæssig tone. I 5 % af tilfældene var samarbejdsklimaet konfliktfyldt. I 4 % af tilfældene var der intet samarbejde overhovedet. Her havde samarbejdet været så vanskeligt, at forældrene havde valgt slet ikke at tale sammen. Og for 4 % gjorde noget andet sig gældende.

 Når man ser på problemer omkring samvær, ud af de tilfælde, hvor der er lavet en samværsresolution igennem statsamtet, så er der i 2/3 tilfælde ingen væsentlige konflikter. Den sidste 1/3 er så delt ud i 3, hvor der i den ene del har været samværsproblemer udenom statsamtet, den anden del har der været et enkelt samværsproblem, som har været taget op i statsamtet, og den sidste del er genganger sager i statsamtet. Der er altså tale om sager, hvor der har været problemer, men af forskellig art. Det interessante her er dog, at ca. hvert 4. barn i denne sidste 1/3 er omfattet af fælles forældremyndighed, og dette fordelt ud på alle tre underkategorier. Der er altså ikke noget der tyder på, at fælles forældremyndighed fritager barnet fra konflikter.

 Af den personkreds, som henvender sig til statsamtet er der en hyppighed af folk, som er socialt udsatte, har et alkohol misbrug eller hvor vold er involveret. Desuden er der en hyppighed af folk, som mener at forholdet fra starten var en fejltagelse. I forbindelse med hver 4. skilsmisse opstår der en samværssag. Det kan være konflikter som foregår udenom statsamtet. I 15 % af sagerne fra statsamterne er der børn som har det skidt pga. konflikter. Dette er fordelt på alle kategorier af undersøgelsen. De fleste forældre kan samarbejde, og de fleste bosætter sig i nærheden af hinanden, således at kun 5 % bor over 1½ times kørsel fra hinanden.

 Sabotage og chikane

Når man ser på den internationale forskning, så er der lavet meget få undersøgelser indenfor området. Af danske undersøgelser findes justitsministeriets undersøgelse fra 2004, som hedder ”Undersøgelse af fogedrettens praksis i forældremyndigheds og samværssager.” og Socialforskningsinstituttets undersøgelse fra 2004 som hedder ”Samvær til barnets bedste? Om regler og praksis på samværsområdet.” lavet af Mai Heide Ottosen. Empiriindsamlingen er sket i stort set samme periode nemlig i 2001 og 2002.

 Mai Heide Ottosen mener dog, at man bruger nogle negative termer som begrænser optikken. Derfor har hun valgt at anvende en term, som giver et bredere perspektiv, nemlig ordet hindring, som kan foregå fra begge sider, fra både samværsforælderens og fra bopælsforælderens side. Hun definerer hindring som en af følgende 3 hændelser. Samværsforælderen kan misligholde samværet, barnet kan modsætte sig samværet og bopælsforælderen kan hindre eller sabotere.

 Manglende samarbejdsvilje kan give sig til udtryk på forskellig måde. Der kan være tale om brud på spillereglerne, man modsætter sig processen mod at myndighederne fastsætter samvær. Der kan være tale om normbrud i forhold til almindelig anstændig opførsel. Og der kan være kontraktbrud, hvor man ikke opfylder resolutionen.

 Hun har ligeledes undersøgt, hvilken kontekst hindringen foregår i, hvad er motivet? Hvordan reagerer den anden forælder, og hvordan reagerer myndighederne? De forskellige myndigheders måde at reagere er følgende: Statsamterne har mulighed for at fastsætte erstatningssamvær, fogedretten har mulighed for at pålægge bøder eller kræve udlevering og retten har mulighed for at overføre forældremyndigheden.

 Hvor hyppigt forekommer hindring fra bopælsforælders side?

Fogedretten havde i 2001 1.224 sager, heraf var 167 om forældremyndighed, 887 om samvær og 170 var uoplyst. Statsamterne behandlede i 2001 ca. 10.000 sager. 1/4-1/3 af sagerne i fogedretten havde en resolution fra statsamtet, hvor de andre var frivillige aftaler. Mange fogedsager er af mindre alvorlig karakter og kan f.eks. bero på en misforståelse imellem forældrene. Disse løses hurtigt, enten ved en telefonsamtale eller ved et enkelt møde med fogeden. Kun i 16 % af sagerne bliver der afholdt 2 eller flere møder.

 Det sker i ca. hver 5. sag, at samværsforælderen misligholder samværet. Dette skyldes ofte følgevirkninger af socialt udsathed. Det er også i ca. hver 5. sag bopælsforælderen der hindrer samværet. Dette skyldes ofte en reaktion på tidligere vanskeligheder omkring det fortsatte forældreskab. Mai Heide Ottosen er kun stødt på 1 til 2 sager, hvor en hindring fra bopælsforælderen var helt umotiveret, ellers er der overlap imellem de sager, hvor samværsforælderen misligholder og bopælsforælderen hindrer samværet. Derfor er bopælsforælderens hindring i de fleste tilfælde en reaktion på kontraktbrud, tidligere svigt, misbrugsproblemer og diverse fra samværsforælderens side.

 I 4-5 af sagerne var der gode grunde til en hindring fra bopælsforælderens side. Her var der en reel risiko for overlast af barnet. I 7 sager var der forståelige grunde. Der var en bekymring fra bopælsforælderens side grundet en kompliceret samlivshistorie. Og kun i 1-2 sager var hindringen umotiveret uden en forståelig grund.

 Af sanktionsmuligheder har statsamtet den mulighed at fastsætte erstatningssamvær. Dette imødekommes dog sjældent. I justitsministeriets undersøgelse kom fogedretten med en kendelse i hver 5. sag og i socialforskningsinstituttets undersøgelse kom fogedretten med en kendelse i hver 3. sag. Hvad retterne har gjort vides ikke.

 Konklusion

Det at en bopælsforælder hindrer samvær forekommer, men det er samlet set kun en meget lille andel. Det forekommer meget sjældent at en bopælsforælder bevidst chikanerer. Myndighederne sanktionerer sjældent.

 Spørgsmål fra salen:

 Viggo Bækgaard, Børn og Samvær spørger om der i de tilfælde, hvor der var gode grunde til at hindre samværet var blevet fastsat samvær af statsamtet. Svaret er, at det var der.

 Lone Dybkjær, det Radikale Venstre spørger om der er noget i undersøgelsen der tyder på, at fædre mange gange bliver overhørt. Dette hører vi hele tiden fra forskellige sider. Her er svaret, at fædre og mødre har lige muligheder for at blive hørt, så det kan hun ikke genkende.

 Anne Baastrup, SF spørger om man har hørt børnene? Svaret er at fogedretten ikke hører børnene ret meget.

 Signe fra Mødrehjælpen spørger om man også hører børn under 12 år. Her er svaret at børn over 12 år høres meget, men ikke børn under 12 år.

 Kirsten Moesgaard, Nordisk forening mod barnemishandling og omsorgssvigt spørger til, når barnet nægter samvær. Her er svaret at det tit forekommer, at bopælsforælderen siger, at barnet ikke vil på samvær, og at de derfor ikke vil sende barnet af sted mod dets vilje.

 Referent Lene Ekholm Petersen