Boganmeldelse:

Børn skriver til børn
- om skilsmisse

idé og redaktion: Birgit Madsen
Kroghs Forlag, Forlaget ISBN 87-624-0645.0, 1. oplag 2005, kr. 199,00

anmeldt af Viggo Bækgaard, talsmand for Landsforeningen Børn og Samvær, advokat (H).

Bogen er en samling af 20 relativt korte fortællinger af børn og unge i alderen 9-15 år om deres oplevelser af forældrenes skilsmisse og årene derefter. Det er en hurtigt læst bog på 100 sider. Udover fortællingerne har hvert enkelt barn lavet en tegning. Flere af tegningerne er fremragende og meget sigende om det virvar af følelser, der omgiver børnene.

Fortællingerne er i deres sprogtone bestemt "barnlige" i den forstand, at de virker som ægte udtryk for børnenes oplevelser, reaktioner og følelser.

En gennemgående tanke, når man læser bogen, er en bekræftelse af den indgroede kendsgerning, at børn er robuste og tager et ansvar på sig, som slet ikke hører hjemme i deres små hjerter. Flere af indlæggene kredser om det tema, at børnene føler sig "ansvarlige" for forældrenes opbrud. De reflekterer sig dog fornuftigvis til, at det nok ikke forholder sig sådan. Men deres tanker kredser om det ansvar.

Et andet tema, som jeg fandt flere steder, var den voksenegoisme, som vist slet ikke er så ualmindelig - men som også rammer børnene så hårdt. Ditte på 14 år skriver for eksempel i forbindelse med omtalen af far'ens kærester: "Da han slog op med kæresten, havde han pludselig tid til os igen, og så var vi hos ham tit. Men da han så fik en ny kæreste igen, blev vi sat til side. Sådan er det gået, hver gang han har fået en ny kæreste".

I det hele taget svirrer historierne med forældrenes nye kærester i utallige kombinationer. Anne-Sofie på 9 år har tegnet et stamtræ med hende selv som centrum for et virvar af søskende, stedmor, papsøskende, bedsteforældre, papbedsteforældre o.s.v. - og så skåner hun os endda for mere end et hold pap... Så let er det jo ikke alle, der slipper.

Jeg tror, at bogen kan være god at have ved hånden til nye skilsmissebørn. Alle børn kender i dag nogen, som har været igennem rumlen, men det kan nu nok være rart at få sat lidt eftertænksomme ord på.

Et par løsrevne citater skal være afslutning på min anbefaling af bogen som "arbejdsbog" for børn i det kæmpe arbejde, som det utvivlsomt er at være skilsmissebarn.

"Det vigtigste for mig ved at være skilsmissebarn er, at alle mine familier er gode venner" (Anne-Sofie, 9 år).

"Jeg har lavet et ordsprog, som jeg synes, man kan lære meget af som skilsmissebarn: Det er bedre med to gode hjem end et dårligt" (Mette, 15 år).

Den nok lidt for overromantiske version, som jeg synes særlig godt om, fordi den læner sig lidt op af mine egne voksne børns kærlige bebrejdelse af, at de ikke fik goderne af at være skilsmissebørn: " Og jeg har også fået nye bedsteforældre, nærmest en helt ny familie. Der er mange fordele ved at være skilsmissebarn, f. eks. kommer jeg på sommerferie 2 gange, og jeg får flere julegaver. Jeg kan faktisk næsten ikke se nogle ulemper ved at være skilsmissebarn" (Lasse, 12 år).

"Jeg har fundet ud af at leve med mine forædres skilsmisse og bruge det til noget positivt" (Irene, 13 år).