Oplæg v. Familie- og forbrugsminister Lars Barfoed
ved høring om barnets perspektiv på Christiansborg den 19. september 2006
refereret af Lorna Davis, bestyrelsens sekretær i Landsforeningen Børn og Samvær

                                                    Barnets perspektiv

Jeg ser denne dag som et officielt startskud til debatten om hvordan fremtidens samværssystem skal være.  Det er min pligt at følge med i- samt lytte til debatten, før jeg og regeringen skal tage den endelige afgørelse vedrørende den nye lov.

Gruppen bag betænkningen som så er kommet her i maj i år, blev nedsat i marts 2006.

Gruppens formål var netop, at komme med udkast til fremtidens samværspolitik.

Jeg vil søge, at finde et så bredt et flertal som muligt blandt politikkerne for en ny lovgivning, således at den nye lov bliver så stabil og ”langtidsholdbar” som mulig.

Resultatet som udvalget er kommet med, skal netop styrke barnets perspektiv.

Trods den brede sammensætning og de mange forskellige synspunkter, synes jeg, at man i udvalget alligevel har fundet en god fællesnævner.

Fremskridtet er, at vi i fremtiden ønsker at lægge ansvaret langt mere over på forældrene, for de skal i langt højere grad gøres ansvarlige for, at der findes en løsning, på de forskellige problemer der måtte være omkring samværet.  Vi vil hjælpe, ved at tilbyde en øget mængde mægling og rådgivning, så forældrene hjælpes til at løse problemerne selv.

Målet er, at forældrene i langt højere grad opnår fælles enighed, som naturligvis er godt for begge og hensigtsmæssigt for barnet    

Det nye system / love i krafttræder D. 1 / 1 – 2007 i de nye Statsforvaltninger.

Vi vil sætte mere fokus på børnene.

Et af de væsentlige bestemmelser er, at børn skal inddrages langt mere i afgørelserne, og at de skal have flere muligheder for at udtrykke sig ( via børnesagkyndige samtaler

og børnesagkyndige undersøgelse ) Der er ikke indtænkt en speciel aldersgrænse her, hvilket også styrker barnets perspektiv.

Det er meget vigtigt i denne forbindelse, at børnene netop ikke inddrages i loyalitetskonflikter mellem forældrene. Derfor stilles der meget store krav til de fag-personer, der skal foretage disse undersøgelser og samtaler.

I sager hvor konfliktniveauet imellem de voksne er meget højt, kan forældrene miste følelse med, hvad der i realiteten er godt for barnet. Det er dog vigtigt at forældrene alligevel holder sig for øje, at de har ansvaret for, at der bliver lyttet til barnet, og at der også bliver sat fokus på barnet.

Det fremgår også af betænkningen, at børn stadig har brug for begge forældre, også selvom de ikke lever sammen mere som i en familie.

Fælles forældremyndighed forudsætter at forældrene kan samarbejde.

Det bør fremgå af loven, at forældrene som udgangspunkt fortsat er de ansvarlige for barnet, og at de derfor fortsat skal samarbejde omkring barnet.  Dog kan man i de tilfælde, hvor konfliktniveauet er meget højt ikke pålægge forældrene dette

Jeg mener også, at der kan være sager, hvor man bør bibeholde den fælles forældremyndighed, og ikke ”bare” flytte den over til den ene forælder, eksempelvis i de sager, hvor barnet trives godt med den fælles forældremyndighed.

Bopælsforælderen har det afgørende ord vedr. bopæl, men afgørelserne vedr. skolevalg, religion, uddannelse, navn pas og medicinske forhold skal forældrene være enige om.

Det bliver nok lidt svært, ”at komme frem til”, hvor man skal lægge de egentlige praktiske kompetencer, men det er jo også det, vi bl.a. skal debattere.

Det er min opfattelse, at det er til barnets bedste, at man meget kraftigt opfordre forældrene til selv at tage ansvaret for barnet, således at myndighederne ikke konstant skal inddrages i en sag.

Der indgår mange svære hensyn til barnet, især når det gælder samværet med de helt små børn. Jeg er enig i, at det er vigtigt, at det lille barn så hurtigt som muligt får en tilknytning til begge forældre, og derfor er vi også for de hyppige samvær.

Det at definere samværschikane, har været meget svært for udvalget, - hvornår dette finder sted, eller om det finder sted.  Det er totalt uacceptabelt, hvis den ene forælder bevidst chikanerer den anden forælder, ved at hindre denne i kontakt med barnet.

Med hensyn til vold i familierne så bør der gribes ind her. Samværet skal kunne suspenderes, der hvor der er vold mod bopælsforælderen eller barnet, da dette er totalt uacceptabelt .

Vort ypperste mål er, at flere og flere børn trives godt.

                                                                               Ref : L. Davis