Brevkassespørgsmål - USA-ferie
Børn og Samvær nr. 2/2008 p. 21

Mine børns far og jeg har fælles forældremyndighed. Børnene er 5 og 10 år. De bor hos mig og har normalsamvær med deres far. Samværet fungerer fornuftigt.

Sammen med min nuværende samlever planlægger vi en rundrejse i USA til foråret med begge børn i ca. 2½ mdr. Det passer med, at vi er hjemme, når den yngste skal starte i nulte klasse.

Jeg har forelagt far’en vores planer og skrevet, at jeg naturligvis er indstillet på, at han vil skulle have børnene i længere perioder både før og efter en sådan tur, da det er lang tid det drejer sig om.

Hans svar er, at han synes det er en rigtig dårlig idé med sådan en rejse med børn. Den lille slet ikke er klar til en sådan rejse og at børnene har bedre af at blive hjemme. Han giver mig dog ikke et blankt nej, da han godt kan se det er en fantastisk mulighed for os. Men hvis han skal gå med til ”noget der ligger ham så fjernt” så vil han have børnene mere, ikke kun i forbindelse med rejsen, men som en permanent løsning.

Er det mig, der er noget galt med, når jeg synes, at hans bekymring i den grad klinger hult? Jeg har naturligvis forståelse for, at det er længe jeg beder ham om at undvære sine børn, men ville aldrig drømme om at tage dem med på en sådan tur, hvis ikke jeg mente det ville være en kæmpe oplevelse for dem.

Hvilke muligheder har jeg i forhold til at tage mine børn med på en sådan rejse – på trods af at deres far og jeg ikke er helt enige.

Sørine

Svar:

Spørgsmålet illustrerer rigtig godt, at fælles forældremyndighed i modstrid med alle intentioner kan skabe problemer omkring barnet og øge konflikterne.

Hvis du havde eneforældremyndigheden var sagen soleklar. I så fald kunne du helt uproblematisk varsle ferie i den pågældende periode og tage af sted. Faren ville så kunne beklage sig over, at du holder ”for meget ferie”. I så fald ville han sandsynligvis få erstatningssamvær, men nok egentlig kun, hvis man med rette ville kunne hævde, at det var af chikanøse årsager, du holdt så meget ferie.

Det er til gengæld netop det, som du har tilbudt ham, så i den situation ville du ingen problemer have haft.

Nu har I imidlertid fælles forældremyndighed. Udgangspunktet er sådan set nøjagtig det samme. Selve loven siger intet om ferie. Reglerne om samvær siger heller ikke noget om, hvor meget ferie bopælsforælderen må tage. Så på overfladen er der egentlig ingen problemer.

Imidlertid er det sådan, at der lynhurtigt kan ”skabes problemer”.

Så snart far’en får færden af ferieplanen, kan han ”bare” indgive en begæring til statsforvaltningen om at få eneforældremyndigheden. Så er der fluks etableret uenighed om forældremyndigheden, og al handlefrihed inddrages øjeblikkeligt.

Nu gælder nemlig forældreansvarslovens § 3, stk. 2, hvori der står:

”Har forældre fælles forældremyndighed, og er de uenige om forældremyndigheden, skal begge give samtykke til, at barnet forlader landet, herunder udrejser til Grønland eller Færøerne, eller til, at barnets ophold i udlandet, i Grønland eller på Færøerne forlænges ud over det aftalte, forudsatte eller fastsatte, medmindre der foreligger en afgørelse efter § 17, stk. 1, 2. pkt., eller § 25”.

§ 25 kan måske redde dig, hvis ellers du kan formå statsforvaltningen til at handle tilstrækkeligt hurtigt. I den står der nemlig:

”Selv om der er uenighed om forældremyndigheden mellem forældre, der har fælles forældremyndighed, kan statsforvaltningen træffe afgørelse om, at den ene forælder kan tage barnet med til udlandet, Grønland eller Færøerne i en kortere periode.”

Men det kræver altså, at der er UENIGHED om forældremyndigheden. Du kan derfor dybest set ikke rette henvendelse til statsforvaltningen og bede om en afgørelse efter § 25, før der er uenighed. Meget firkantet sagt kan du derfor være nødsaget til først at bede om at få eneforældremyndigheden selv og derefter bede om en § 25-afgørelse. Når så rejsen er overstået, er sagen det næppe. På det tidspunkt er der måske ikke tungtvejende grunde til at ændre forældremyndigheden.

Ølse for, ølse bag. Pølsen bevarer dog sin smag!

Så du må se at komme i gang. For statsforvaltningen rider ikke samme dag, som de sadler.

Jo, fælles forældremyndighed er virkelig en landvinding i bestræbelserne på at fremme samarbejdet!! Sammenlign med skoleproblematikken.

Til politikerne: Hvordan synes I selv, det går?

Viggo Bækgaard

talsmand, landsforeningen Børn og Samvær, advokat (H).

p.s. – og nej: det er IKKE et konstrueret spørgsmål.