Fælles forældremyndighed ophævet, og forældremyndigheden tillagt F, M skulle ikke have samvær, TFA 2011/383 ØLD

byrettens begrundelse

Efter de afgivne forklaringer og det i øvrigt i sagen oplyste må det lægges til grund, at parterne siden bruddet i 2007 ikke har formået at samarbejde om S. Uenigheden har bl.a. vedrørt samvær, pasudstedelse og skolevalg. Konflikterne har været belastende for S og har indvirket negativt på hans udvikling. Under disse omstændigheder finder retten, at der er tungtvejende grunde, som taler for ophævelse af den fælles forældremyndighed. S har siden Østre Landsrets dom den 23. februar 2010 haft bopæl hos sin far, og da der ikke er oplyst forhold, som taler for en ændring af bopælen, tillægges sagsøgeren forældremyndigheden over S alene.

Sagsøgte har ikke trods adskillige opfordringer fra P medvirket konstruktivt til undersøgelsen om samvær iværksat af statsforvaltningen. Af undersøgelsen fremgår det bl.a., at S bliver påfaldende mere urolig, når talen falder på samværene hos mor. S har brug for ro og struktur i sin hverdag. Sagsøgte har under retssagen ikke vist vilje til kompromis, da hun har givet udtryk for, at hun kun kan have samvær med S, hvis sagsøgeren sørger for transporten. Efter en samlet bedømmelse af det oplyste finder retten herefter, at det for tiden vil være bedst for S, at der ikke fastsættes samvær.

landsrettens begrundelse

Efter det oplyste kan det lægges til grund, at parternes forhold i årene efter samlivsophævelsen har været præget af konflikter og uoverensstemmelser, og de har siden samlivsophævelsen ikke været i stand til at samarbejde om S, ligesom de i en længere periode ikke har haft nogen kontakt eller kommunikation om S. Efter det oplyste, herunder forklaringerne og erklæringen fra psykolog P, er S så belastet af konflikten mellem forældrene, at han bliver forstyrret i sin udvikling. Landsretten tiltræder derfor, at der foreligger sådanne tungtvejende grunde, at den fælles forældremyndighed bør ophæves, og efter en samlet vurdering af parternes og S' forhold, herunder at S siden februar 2009 har boet hos faderen, hvor han trives og udvikler sig positivt, tiltræder landsretten, at det er bedst for S, at forældremyndigheden over ham tillægges faderen alene, jf. forældreansvarslovens § 11, jf. § 4.

Herefter og idet det fremgår af den nævnte psykologerklæring blandt andet, at S i en periode fremover har brug for så megen ro som muligt i sin dagligdag, tiltrædes det endvidere, at der ikke for tiden fastsættes samvær for S med moderen, jf. forældreansvarslovens § 21, stk. 4, jf. § 4. Landsretten har videre lagt vægt på længden af den adskillelse, der har været mellem S og moderen i deres personlige kontakt og den ret begrænsede kommunikation mellem dem, ligesom hensynet til, at S, der skal begynde sin skolegang efter sommerferien 2011, fortsat påvirkes positivt i sin udvikling, må prioriteres.

Landsretten har endvidere lagt vægt på moderens manglende medvirken ved udarbejdelsen af den børnesagkyndige undersøgelse til brug for statsforvaltningens afgørelse om samvær.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.