| 2 årig P skulle bo hos M efter flytning fra Østjylland til Sydhavsøerne, VLD af 26. september 2011, utrykt |
|
|
|
| Skrevet af Viggo Bækgaard |
| Mandag, 19. december 2011 19:48 |
|
 2 årig P skulle bo hos M efter flytning fra Østjylland til Sydhavsøerne, VLD af 26. september 2011, utrykt Byrettens begrundelse: Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at begge forældre er velegnede til at have bopælen for P. M har haft barselsorlov i ca. 9 måneder, hvor hun har gået hjemme og passt P. Efter at parterne omkring årsskiftet 2010/2011 er flyttet fra hinanden, har P boet hos sin mor og haft samvær med sin far. På baggrund heraf skønnes det, at P er meget knyttet til sin mor, og det må ud fra samtlige foreliggende oplysninger, herunder også parternes forklaringer om person lige forhold, anses for bedst for P, at hun får bopæl hos M, jfr. forældreansvarsloven § 17, stk. 1, jfr. ! 4 (byretten fastsætter endvidere samværet således:
Ferieudveksling som ved almindeligt samvær. Landsrettens begrundelse: Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor med hensyn til afgørelsen om Ps bopæl. Landsretten finder endvidere ikke grundlag for at ændre det samvær, som byretten har fastsat. Særligt med hensyn til spørgsmålet om transporten i forbindelse med weekendsamværet tiltræder landsretten, at udgangspunktet i bekendtgørelsen om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. § 14, stk. 1, er fraveget, idet moderens flytning gør transporten i forbindelse med samværet væsentligt mere besværlig og bekostelig. Landsretten stadfæster byrettens dom. kommentar:
Afgørelsen er i god tråd med den lovmæssige hovedregel og viser i øvrigt, at domstolene vurderer konkret, hvad der er bedst for barnet.
Der har tilsyneladende ikke været begæret midlertidig afgørelse i forbindelse med Ms flytning.
Det har formentlig spillet en rolle, at barnet kun er lige omkring 2 år og derfor selvfølgelig ikke har sluppet den biologiske moderbinding.
En strikt gennemførelse af hovedreglen om transport ville føre til, at P skulle hentes på den ø, hvor M bor. Den konkrete afgørelse ligner flere afgørelser, jeg har kendskab til, og hvor en forælder med bopæl f. eks. i Roskilde, bliver pålagt at hente og bringe et barn i lufthavnen. 16 dages sammenhængende ferie for en to-årig kan nu godt virke lidt barsk. Det havde nok været mere børnehumant at nøjes med en enkelt uge det første år eller som det mindre barske to ikke sammenhængende uger.
Viggo Bækgaard |



