Bopæl til M over for 5-årig D og 6½ årig P og 8/6-samværsordning, Østre Landsrets dom af 13. oktober 2011, utrykt PDF Udskriv Email
Skrevet af Viggo Bækgaard   
Mandag, 19. december 2011 19:45

 

Bopæl til M over for 5-årig D og 6½ årig P og 8/6-samværsordning, Østre Landsrets dom af 13. oktober 2011, utrykt

Byrettens begrundelse:

Det fremgår af partsforklaringerne, at børnene fik bopæl hos M efter separationen. Parterne havde inden separationen indgået en samværsaftale, som er underskrevet af begge parter den 22. juni 2010 med en 6/8-ordning, således at F har børnene med afhentning i institution tirsdag eftermiddag og aflevering den følgende mandag morgen i institution.

Det fremgår endvidere af partsforklaringerne, at parterne er uenige om, hvor P skal gå i skole, idet M ønsker, at hun skal gå i skole i * Lilleskole fra og med skoleåret 2012. F ønsker derimod et andet valg, eventuelt * skole i *.

Parterne er imidlertid enige om, at P først skal begynde i skole i 2012, og parterne er enige om, at både D og P fortsat skal være i deres nuværende institution * i * for Ps vedkommende indtil skolestart i 2012.

Retten finder det under disse omstændigheder ikke sandsynliggjort af F, at det vil være bedst for børnene, hvis børnene fik bopæl hos F.

Retten lægger i denne forbindelse vægt på, at børnene som nævnt fik bopæl hos M efter separationen i sommeren 2010, og at parterne må antages at have indrettet sig på denne ordning, kombineret med en 6/8-ordning, som parterne aftalte i juni 2010.

Retten finder det ikke sandsynliggjort af M, at det vil være bedst for børnene, hvis 6/8-ordningen blev afløst af en 4/10-ordning som påstået af hende.

Der afsiges herefter dom som nedenfor anført. Det bemærkes, at eventuelle uenigheder om samvær i øvrigt, herunder feriesamvær m. v. afgøres af Statsforvaltningen.

(dom bopæl hos M og 6/8-ordning).

Landsrettens begrundelse.

Af de grunde, der er anført af byrettten, og da det for landsretten oplyste om børnenes og parternes forhold ikke kan føre til andet resultat, stadfæster landsretten dommen

Senest opdateret: Onsdag, 11. januar 2012 18:30
 
Copyright © 2011 - Landsforeningen Børn & Samvær