8 årig udleveret til samvær uanset samtale, TFA 2011 p. 567 VLK

Byrettens begrundelse:

Det fremgår af udtalelsen fra psykolog S blandt andet, at A »svarer spontant, giver klart udtryk for sine holdninger, og formulerer disse i et alderssvarende sprog, der giver indtryk af, at han giver udtryk for sine helt egne holdninger.«

Psykologen vurderer på baggrund af samtalen blandt andet, at A »har intet positivt forhold til sin biologiske far, og de få ting, han mener at kunne huske fra samvær med denne, er af negativ karakter. Sagen kompliceres af det tidslige forhold, at han ikke har set sin far i ca. 4 år, siden han selv var 4 år gammel, og det er uklart hvor meget han reelt husker fra tidligere samvær. Det står nu klart, at A har udviklet en frygt for sin biologiske far, i sit hoved har han skabt et »monster billede« af denne, men dette omhandler udelukkende hvad A tror, der vil ske, hvis han møder sin biologiske far igen, og der kan ikke konkluderes på sandhedsværdien af de forhold, denne frygt bygger på.« Psykologen konkluderer til slut, at »det vurderes således sandsynligvis til skade for A's følelsesmæssige udvikling, hvis han på nuværende tidspunkt tvinges til samvær med sin biologiske far.«

Efter fogedrettens samtale med A, som er refereret ved psykolog S' udtalelse, og hvoraf det fremgår blandt andet, at A har givet klart udtryk for, at han ikke vil på samvær, må det antages, at fuldbyrdelse af rekvirentens samværsret alene kan ske ved umiddelbar magtanvendelse, også selvom samværet er overvåget. Når henses til A's alder og fogedens indtryk af ham under samtalerne, hvilket bestyrkes af det af psykolog S herom anførte, må det antages, at fuldbyrdelse af rekvirentens samværsret ved umiddelbar magtanvendelse vil udsætte A's sjælelige eller legemlige sundhed for alvorlig fare, jf. retsplejelovens § 536, stk. 6, hvorfor rekvirentens påstand ikke tages til følge.

(Fogedretten ville med andre ord IKKE tvangsudlevere).

Landsrettens begrundelse:

Ved Vestre Landsrets dom af 2. marts 2011 blev bestemmelsen i byrettens dom af 8. oktober 2010 om overvåget samvær i 3 måneder hver anden weekend fra kl. 10.00 til kl. 13.00 om søndagen i ulige uger stadfæstet. Første samvær skulle finde sted den 31. oktober 2010. Ved afgørelsen om samvær og omfanget heraf er der lagt vægt på en børnesagskyndig erklæring udarbejdet af P.

Uanset indholdet af samtalen med A i fogedretten og psykolog S' vurdering heraf kan det ikke på det foreliggende grundlag antages, at A's sjælelige eller legemlige sundhed vil blive udsat for alvorlig fare ved, at det fastsatte, overvågede samvær gennemføres.

Landsretten ophæver derfor fogedrettens kendelse og hjemviser sagen til fortsat behandling.