Fogeden kunne ikke som erstatning for samvær i efterårsferien fastsætte udvidet samvær den følgende påske, Fm 2012/102 VLK

Landsretten ophævede fogedrettens kendelse med følgende begrundelse:

»Fogedrettens afgørelse om erstatningssamvær er truffet i medfør af retsplejelovens § 536, stk. 5. Det fremgår bl.a. af forarbejderne til bestemmelsen (pkt. 2.2.3. i de almindelige bemærkninger, lovforslag nr. L 134. Folketingsåret 2006-07), at der eksempelvis vil kunne fastsættes erstatningssamvær allerede ugen efter, at fogedforretningen har været afholdt, eller et erstatningssamvær vil kunne fastsættes i bopælsforælderens weekend, så det sikres, at den løbende kontakt til samværsforælderen ikke afbrydes eller forhindres. Det fremgår videre, at fogedretten i forbindelse med fuldbyrdelsessagen skal have adgang til at ændre vilkårene for det samvær, der søges fuldbyrdet, herunder spørgsmålet omkring afhentning og aflevering af barnet. Derimod er det ikke hensigten, at fogedretten skal kunne tage stilling til det overordnede samvær, der er fastsat af statsforvaltningen eller domstolene.

Landsretten finder på den baggrund, at fogedretten ikke i medfør af bestemmelsen har haft grundlag for som sket at træffe bestemmelse om, at der som erstatning for samvær i efterårsferien fastsættes udvidet samvær i påsken. Allerede som følge heraf ophæver landsretten kendelsen.«