Bopælsforælder mor skulle udlevere barnet, selv om far ikke havde betalt sin andel af transportudgifterne. Mor skulle hente og bringe, ØLK af 15. december 2011.

Fogedrettens begrundelse:

Det fremgår af resolution af 21/8 2008 med tillæg af 31/5 2011 og retsforlig af 7/9 2011, at F har ret til samvær med P i lige uger (i nærmere beskrevet omfang), og at M skal sørge for, at P afleveres ved samværets start, og at han hentes ved samværets slutning. Der kan ske tvangsfuldbyrdelse af resolutionen med tillæg og retsforliget efter retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 2 og 3.

Det lægges som ubestrudt til grund, at M ikke afleverede P hos F den 7/10 2011 og den 14. oktober 2011.

Der har været fremlagt brev af 11. november 2011 fra lægerne i X-by vedrørende M. Af brevet fremgår bl. a. følgende:

"... er set første gang den 17/8 2011, oplyser at være sygemeldt fra 1/9 2011 pga sygdom. Varigheden forventes at blive 3 mdr. fra d.d."

Fogedretten finder ikke herved, at M har godtgjort, at det p.g.a. sygdom ikke har været og ikke vil være muligt for hende, at aflevere og afhente P i overensstemmelse med resolutionen og retsforliget.

Herefter, og da det af M i øvrigt anførte ikke kan føre til andet resultat, lægges det til grund, at M ikke har overholdt resolutionen og retsforliget.

Da fogeden tidligere har indskærpet over for M, at resolutionen og retsforliget skal overholdes, fastsættes tvangsbøder som forfalder, såfremt P ikke udleveres som bestemt.

...

Da det ikke er muligt ud fra kendelserne at gennemskue, hvad problemerne reelt er i sagen, gengives her hele kæreskriftet:

Som advokat for M, påkærer jeg herved til Østre Landsret, den af Fogedretten i Nykøbing Falster den 18. november 2011 afsagte afgørelse.

 Ved fogedrettens kendelse er følgende bestemt:

 "Fs begæring om fuldbyrdelse af resolution om samvær af 21. august 2008 med tillæg af 31. maj 2011 og retsforlig af 7. september 2011 fremmes.

 P, født den * 2005, skal udleveres til samvær den 18. november 2011 og så fremdeles i overensstemmelse med resolutionen og retsforliget.

 Udleveres P ikke henholdsvis den 18. november 2011 kl. 19, den 2. december 2011 kl. 19, den 16. december 2011 kl. 19 og den 23. december 2011 kl. 19 forfalder der en tvangsbøde på stor kr. 1.000 pr. gang.”

 PÅSTAND:

 For landsretten nedlægges påstand om, at fogedforretningen nægtes fremmet.

 SAGSFREMSTILLING:

 Da det ikke står helt klart for undertegnede, der er ny advokat i sagen, hvilke bilag fogedretten har haft i sin besiddelse, fremlægges diverse bilag, der påberåbes sammen med nærværende kæreskrift.

 Der foreligger en samværsresolution dateret 20. august 2008. Resolutionen vedlægges og anfører omfanget af samværet, som det var på det tidspunkt.

 Det bemærkes vedrørende den resolution, at mor afholdt 75% af udgifterne til transporten, men at far på det tidspunkt stod for en del af det praktiske.

 Ved tillægsresolution af 31. maj 2011  bestemtes, at udgifterne vedrørende transporten skulle dele, men at appellanten skulle stå for den praktiske gennemførelse.

 Appellanten indbragte den afgørelse for Familiestyrelsen, der ved skrivelse af 13. oktober 2011  afviste at behandle sagen igen.

 Statsforvaltningen traf derefter ved afgørelse af 20. oktober 2011 bestemmelse om, at F nu skulle afholde 25% af udgifterne til de faktiske omkostninger, og at appellanten fortsat skulle stå for den praktiske del.

 Allerede umiddelbart efter afgørelsen af 31. maj 2011 blev det vanskeligt for appellanten at få indstævnte til at betale sin andel af udgifterne.

 Appellanten forsøgte derfor at formå fogedretten til at tage sig af inddrivelse, idet Statsforvaltningen over for hende havde tilkendegivet, at de ikke kunne gøre noget, og at hun i øvrigt måtte henvises til at inddrive beløbet gennem almindelig inkasso.

 Som bilag fremlægges skrivelse af 6. juli 2011 fra fogedretten i Nykøbing Falster indeholdende kopi af en kendelse fra Landsretten, hvoraf fremgår, at fogedretten ikke kan inddrive skyldige transportudgifter i forbindelse med samværet.

 Jeg hæfter mig i øvrigt ved, at fogedretten i Nykøbing Falster anmoder moren om at indbetale en retsafgift uden samtidig at forholde sig til, hvorvidt det i givet fald ville være rette fogedret, da rekvisitus i den sag er bosiddende i Jylland.

 Der har i 2011 været gennemført en sag vedrørende barnets bopæl, hvor F var sagsøger.

 Den sag er blevet, hvad man kunne kalde tvangsforligt, ved et retsmøde den 7. september 2011. Udskrift af retsbogen for 7. september 2011 vedlægges som bilag.

 Fogeden har ved sin kendelse af 18. november 2011 ikke taget stilling til spørgsmålet om skyldige transportudgifter.

 Spørgsmålet har efter det for mig oplyste været anført i forbindelse med fogedretsmødet men er blevet mundtligt afvist af fogeden, der som nævnt ikke omtaler spørgsmålet.

 Juridiske synspunkter:

 Omfanget af samværet må anses for afgjort ved retsforliget af 7. september 2011 for så vidt angår perioden, som ligger efter det tidspunkt. Indtil 7. september 2011 har omfanget af samværet været afklaret ved den oprindelige resolution af 20. august 2008.

 Transportudgifterne har skullet deles ligeligt fra 31. maj 2011 at regne indtil afgørelsen af 20. oktober 2011, fra hvilket tidspunkt betalingen fra indstævnte har været 25%.

 Statsforvaltningens afgørelse vedrørende samværet er efter sit indhold og efter lovgivningen i øvrigt umiddelbar eksigibel.

 Uanset om bopælsforælderens tilgodehavende i henhold til samværsresolutionen ikke måtte være eksigibelt selvstændigt som anført af fogedretten ved dennes skrivelse af 6. juli 2011 refererende til afgørelsen i TfA2009, side 417, må der anses at være en sådan sammenhæng mellem ydelserne besluttet ved Statsforvaltningens resolution, at det er en åbenbar forudsætning for bopælsforælderens forpligtelser i henhold til resolutionen, at samværsforælderen opfylder sine modsvarende økonomiske forpligtelser.

 Der skulle i perioden fra 31. maj til 7. oktober 2011 have været gennemført 9 samvær. Alle disse samvær er gennemført efter resolutionstillægget af 31. maj 2011.

 Afstanden mellem mors og fars hjem er opmålt efter Krak til 237 km eller 474 km tur/retur. Ifølge tillægsresolutionen af 31. maj 2011 skal indstævnede betale mors transport den ene vej med 2 kr/ km samt passage af storebæltsbroen. Standardtakst for storebæltsbroen er 210 kr. pr passage.

 Fars andel af transportudgifterne andrager således 1.368 kr. pr. samvær i den relevante periode. Det er oplyst, at far har betalt en gang i den relevante periode, idet fogedsagen vedrører et samvær, der ikke er gennemført den 7. oktober.

 Rekvirenten er således på tidspunktet for mors undladelse af at udlevere barnet til samvær i restance med i alt kr. 10.944,00

 Så længe samværsforælderen er i restance med sin del af forpligtelserne, må bopælsforælderen anses for berettiget til at undlade at køre fra Falster til Jylland med barnet til samvær.

 Landsrettens begrundelse:

Det følger af FAL § 19, stk. 1, at et barn har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos, og at begge forældre har ansvaret for, at barnet har samvær.

Den omstændighed, at F ikke måtte have overholdt sin plitt til at afholde den del af transportudgifterne, som påhviler ham, kan ikke tillægges betydning ved sagens afgørelse.

Herefter og i øvrigt af de af fogedretten anførte grunde stadfæstes kendelsen

Kommentar.

Mærkeligt, at landsretten slet ikke tager stilling til sagens reelle problemer.

En afgørelse som denne gør undtagelserne til transportudgangspunktet endnu mere problematisk.

Der er behov for en præcisering enten i loven eller i de konkrete afgørelser.

Spørgsmålet er berørt i Landsforeningen Børn og Samværs høringssvar til evalueringen.

Viggo Bækgaard