| 8-årig ikke tilbagegivet til Ungarn. Vurderedes at have været udsat for og overværet vold. TFA 2011/431 ØLK |
|
|
|
| Skrevet af Viggo Bækgaard |
| Onsdag, 04. januar 2012 19:03 |
|
8-årig ikke tilbagegivet til Ungarn efter børnebortførelsesloven. Barnet vurderedes efter samtale at have været udsat for vold og overværet vold mod M. TFA 2011/431 ØLK byrettens begrundelse Det fremgår af oplysningerne i sagen, at forældrene F og M har fælles forældremyndighed. M har ved sin forklaring bekræftet, at hun tog barnet S med til Danmark uden at informere faderen om det. Der er på denne baggrund tale om en ulovlig bortførelse, jf. Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser § 10. Udgangspunktet er herefter, at barnet skal tilbagegives til faderen F. M har forklaret, at forholdet mellem hende og hendes eksmand var præget af vold og psykisk terror, både over for hende og over for barnet S. Under fogedens samtale med barnet S gav han udtryk for, at han var bange for sin far. Psykolog P har efter samtaler med barnet S konkluderet, at der er tegn på, at barnet S har været udsat for vold fra faderen og har overværet vold mod moderen. Ifølge psykologen er der ingen tegn på, at frygten for faderen er induceret af moderen. Psykologen konkluderer endvidere, at det vil være skadeligt for barnet S, såfremt han tilbagegives til sin fader. På baggrund af ovenstående finder fogedretten, at tilbagegivelse af barnet S til faderen F vil være skadeligt for barnets barnets sjælelige eller legemlige sundhed jf. § 11, nr. 2. På denne baggrund tages M's påstand til følge. landsrettens begrundelse Af de af fogedretten anførte grunde, og idet der ikke for landsretten er fremkommet oplysninger, der giver anledning til en anden vurdering af risikoen for barnet, jf. § 11, nr. 2, i lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v., stadfæster landsretten fogedrettens afgørelse, hvorefter |
| Senest opdateret: Onsdag, 04. januar 2012 19:05 |



