Feriesamvær i alle lande, TFA 2011 p. 589 Familiestyrelsen

Du har bedt om, at samværet mellem B og faren ikke skal kunne udøves uden for Norden og EU.

Du har oplyst, at faren udviser manglende empati, og at hans adfærd ikke er til gavn for B. Ifølge dig vil udlandsrejser legalisere denne adfærd. Du mener ikke, at samværet skal kunne udøves i alle lande, før B er gammel nok til at kontakte en ambassade og få hjælp. Endelig har du oplyst, at farens arbejde har tilknytning til Kina, og du frygter, at faren vil tage B med til Kina og ikke vende tilbage.

Begrundelsen for vores afgørelse er den samme, som statsforvaltningen har givet dig.

Efter forældreansvarsloven kan statsforvaltningen ændre en aftale eller afgørelse om samvær (§ 21, stk. 4). Afgørelsen træffes efter, hvad der er bedst for barnet. Statsforvaltningen skal i den forbindelse sørge for, at barnet inddrages under sagen, sådan at dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk. Ved fastsættelsen af samværet skal der altid foretages en konkret og individuel vurdering af, hvilken samværsordning der vil være bedst for barnet. Afgørelsen er også truffet efter denne bestemmelse.

Vi mener ikke, at der er oplysninger i sagen, der kan begrunde en ændring af statsforvaltningens skønsmæssige afgørelse.

Vi har ligesom statsforvaltningen lagt vægt på B's alder og omfanget af det fastsatte samvær, samt at der ikke foreligger oplysninger, der giver grundlag for at antage, at samværet med B vil ske under mindre betryggende forhold i udlandet end her i landet.

Vi er også enige med statsforvaltningen i, at det ikke er godtgjort, at der forligger en konkret begrundet risiko for, at faren vil tilbageholde B i udlandet.

Endelig er vi enige med statsforvaltningen i, at det på den baggrund er bedst for B, at han får mulighed for længerevarende feriesamvær også i udlandet med begge sine forældre.