Midlertidig forældremyndighed til M, da uenig hed om behandling af 6-årig for diabetes, TFA 2012/195 Familiestyrelsen. PDF Udskriv Email
Skrevet af Viggo Bækgaard   
Fredag, 27. april 2012 11:09

Midlertidig forældremyndighed til M, da uenig hed om behandling af 6-årig for diabetes, TFA 2012/195 Familiestyrelsen.

Familiestyrelsens begrunder bl. a. afgørelsen således:

Du har bedt om, at statsforvaltningens afgørelse ophæves, sådan at der fortsat er fælles forældremyndighed.

Vi ændrer ikke statsforvaltningens afgørelse.

….

Du oplyser bl.a., at du ikke mener, at B er blufærdig eller har svært ved at løfte op i blusen for at tage sin insulin. Du mener, at B's diabetes er en naturlig del, og at det ikke er noget, I taler om som et problem.

…

Du oplyser, at når der er fælles forældremyndighed, skal begge forældre inddrages i drøftelserne omkring behandlingen. Du mener, at sygehuset må forstå det behov og lytte til begge forældre samt rådgive ud fra en samlet vurdering med fokus på, hvad der er bedst for barnet.

Du oplyser også, at du for så vidt ikke har noget imod, at B får en insulinpumpe, hvis det er det, der skal til. Du mener bare ikke, at insulinpumpen skal sættes ind som et led i en magtkamp mellem dig og moren.

Du mener ikke, at insulinpumpen er et afgørende »her og nu behov«. Du oplyser, at selvom afgørelsen ophæves og den fælles forældremyndighed fortsætter, kan det meget vel ende med, at B får insulinpumpen efter en fase, hvor det kommer til at stå klart for både B og sygehuset, at du og moren skal samarbejde indbyrdes og med sygehuset.

Du mener, at hvis afgørelsen tilbagekaldes, vil det være et markant signal til dig, moren og til sygehuset om, at fælles forældremyndighed ikke »kun er til pynt«.

Det fremgår af sagen, at B har insulinkrævende sukkersyge, og at hun er blevet tilbudt en insulinpumpe for at forbedre hendes livskvalitet.

….

Af erklæring af 9. september 2011 fra […] Sygehus fremgår bl.a.:

»Hun [B] er ked af og lidt bange for at stikkes. Derfor har hun i øjeblikket insuflon, en plastikkanyle der ligger i underhuden og skiftes efter 3-5 dage, og som insulinen kan gives i, uden stik i huden. Men insulinvirkningen kan være lidt uberegnelig, så sukkersygen er svær at regulere. (…) Hun har selv givet udtryk for, at hun ønsker en insulinpumpe, bl.a. fordi insulingivning så kan foregå mere diskret. Hun kan være meget blufærdig omkring det, når der er mange mennesker.

Har man en insulinpumpe, kræver insulinindgift blot et tryk på pumpen, man behøver ikke selv at trække insulin op i en sprøjte og herefter stikke.

Langt størstedelen af børn og voksne der får tilbuddet om en insulinpumpe vil ikke af med den igen, fordi de føler, at den i høj grad gør livet lettere for dem.«

Henset til vurderingen fra diabetesteamet af 13. juli 2011og erklæringen af 9. september 2011, der anbefaler insulinpumpe til B's behandling af diabetes, mener vi, at det er bedst for B, at moren midlertidigt får forældremyndigheden over B.«

Kommentar:

Teknisk indledtes forældremyndighedssag i statsforvaltningen. Den midlertidige forældremyndighed førte indoperation af insolinpumpen, og sagen blev herefter ikke indbragt for retten.

Parterne fortsatte herefter med fælles forældremyndighed.

Man kan sige, at sagen er et eksempel på, at statsforvaltningen så at sige har taget stilling til et enkeltspørgsmål.

Viggo Bækgaard

 

 
Copyright © 2011 - Landsforeningen Børn & Samvær