Om tilrettelæggelse af samvær, menneskerettighedsdomstolen 12. april 2011 – TFA 2011/415

 

Afgørelsen handler om en situation, hvor fars arbejdstider og sygdom gjorde, at han ikke kunne gennemføre samvær på fastsatte tidspunkter. Tilsynscentre kunne ikke på de fastsatte tidspunkter.

 

Menneskerettighedsdomstolen konstaterede, at de kroatiske domstole ikke kunne forklare, hvorfor det ikke havde været muligt at tage hensyn til faderens ønsker om samværstidspunktet, idet de til stadighed og i alle retsinstanser var ignoreret. Domstolene havde heller ikke taget hensyn til indvendingerne vedrørende mødestedet. Resultatet var, at faderen ikke havde haft kontakt med datteren siden juli 2007. Derfor havde de kroatiske domstole undladt at sikre faderens ret til effektiv kontakt med datteren, hvilket stred mod art. 8. Undtagelsesvis og for at afslutte krænkelsen af faderens ret til respekt for familielivet, pålagde domstolen Kroatien at sikre, at faderen effektivt kunne udøve sit samvær med datteren på tidspunkter, som var forenelige med hans arbejdsskema, og på et hensigtsmæssigt sted.

 

Kommentar:

Afgørelsen berører egentlig et ikke helt upraktisk problem i dagligdagen. Den må kunne bruges i situationer, hvor samværsforælderen er pilot, falckmand og lignende med skiftende arbejdstider. Endvidere i situationer, hvor det generelt kan være svært at finde tid i de forskellige FABU-enheder.

Problemet i praksis er selvfølgelig at koncipere en samværsafgørelse, der er klar og præcis nok til at kunne eksekveres af fogedretten om nødvendigt.

Viggo Bækgaard