Ophævelse af afgørelse om midlertidigt samvær, da utilstrækkelig afdækning. Da sagen nu var i retten, kunne den ikke henvises til statsforvaltningen til fornyet behandling, TFA 2011/500 Familiestyrelsen

I afgørelsen anføres blandt andet:

 

Omfanget af samværet skal altid fastsættes ud fra en konkret og individuel vurdering af, hvad der er bedst for barnet. Samværet kan fastsættes inden for en ramme, der går fra samvær af f.eks. en halv times varighed og op til 7 ud af 14 dage (deleordning). Samværet kan fastsættes som en deleordning, hvis det i den konkrete situation må anses at være bedst for barnet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis barnet inden for de sidste 2-3 år og frem til samlivsophævelsen har boet sammen med forældrene, og der umiddelbart efter samlivsophævelsen ansøges om mest muligt samvær. Der kan også fastsættes en deleordning, hvis forældrene har praktiseret det. Det er vigtigt at ordningen kan fungere rent praktisk for barnet, og at forældrene kan administrere et samarbejde med hinanden.

 

Det er vores vurdering, at der på tidspunktet for statsforvaltningens afgørelse ikke var sket en så tilstrækkelig afdækning af B's forhold, at der kunne træffes afgørelse om at fastsætte samvær som en deleordning. Vi mener heller ikke, at sagen er oplyst på en sådan måde, at det er muligt at fastslå, hvilken anden form for samvær, der vil være bedst for B.

 

Vi har lagt vægt på oplysningerne fra de to samtaler med Y og B i januar 2010. Herunder har vi lagt særlig vægt på samtalen med Y og hendes oplysninger om morens alkoholproblem. Vi har også lagt særlig vægt på den børnesagkyndiges vurdering af, hvordan begge børn er belastede af dette forhold. Derudover har vi lagt vægt på, at der under hele sagens forløb siden 2008 gentagne gange har været problemer på baggrund af morens alkoholforbrug.

 

Derudover bemærker vi også, at statsforvaltningen fandt, at oplysningerne i sagen tilsagde, at B's bopæl midlertidigt skulle overføres til dig.

 

Hvis samværssagen ikke var sendt i retten, ville vi have sendt sagen tilbage til statsforvaltningen, sådan at statsforvaltningen kunne foretage en nærmere oplysning af sagen. Vi mener imidlertid, at vi er afskåret fra at sende sagen tilbage til statsforvaltningen, da sagen om bopæl og samvær nu er afsluttet i statsforvaltningen, og da statsforvaltningen derfor ikke længere har kompetence til at behandle sagen.

 

Da vi som anført ikke mener, at det ud fra de oplysninger, der er i sagen er muligt at fastslå, hvad der er bedst for B, mener vi, at afgørelsen skal ophæves.