Sag hjemvist til børnesagkyndig undersøgelse i første omgang til belysning af samværsforælders forhold, TFA 2011/502 Familiestyrelsen

I afgørelsen anføres blandt andet:

 

Du har i forbindelse med din ansøgning af 6. juli 2010 om fastsættelse af samvær med B oplyst, at du er indstillet på at deltage i alle de undersøgelser, der skal til, for at kunne vurdere om der kan fastsættes samvær mellem B og dig.

 

I lighed med statsforvaltningen mener vi, at oplysninger om dine psykiske vanskeligheder er bekymrende i forhold til samvær mellem B og dig. Vi har lagt særlig vægt på dine tanker om at skade B, og at du i marts 2009 mod terapeutens anbefaling afbrød din psykiatriske behandling. Vi har også lagt vægt på den ustabilitet, du tidligere har udvist i forhold til din kontakt med B.

 

Vi mener imidlertid ikke, at det er muligt på det foreliggende grundlag at vurdere, om det med sikkerhed fortsat er bedst for B ikke at have samvær med dig. Oplysningerne om dine psykiske vanskeligheder stammer fra perioden december 2008-marts 2009, og du har ikke siden fået medicin eller anden behandling for psykisk sygdom via din læge. Vi mener derfor ikke, at de foreliggende oplysninger om dine psykiske vanskeligheder i sig selv kan begrunde, at det på nuværende tidspunkt er bedst for B ikke at have samvær med dig.

 

På den baggrund mener vi, at dine forhold skal undersøges nærmere med henblik på en vurdering af, om du er i stand til at have en stabil og for B hensigtsmæssigt kontakt med hende.

 

Hvis du på den baggrund vurderes at være i stand til at have en stabil og for B hensigtsmæssigt kontakt med hende, mener vi, at B og moren skal involveres i undersøgelsen, sådan at der bliver tale om en egentlig børnesagkyndig undersøgelse. Denne undersøgelse skal danne grundlag for en vurdering af, om der konkret kan fastsættes samvær mellem B og dig, og hvordan samværet i så fald bedst tilrettelægges af hensyn til B.

 

Efter forældreansvarsloven skal statsforvaltningen inddrage barnet under en sag, så barnets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme frem. Det kan ske ved samtaler med barnet, børnesagkyndige undersøgelser eller på anden måde, der belyser barnets perspektiv. Statsforvaltningen er ikke forpligtet til at inddrage barnet direkte i sagen, hvis det kan være til skade for barnet, eller hvis det er unødvendigt (§ 34).

 

En egentlig børnesagkyndig undersøgelse er en undersøgelse, der foretages af en børnesagkyndig, og som indeholder en observation samt en psykologisk vurdering af begge forældre og barnet. Undersøgelsen omfatter som udgangspunkt mindst to samtaler med forældrene hver for sig og med barnet. Herudover bør der foretages en direkte observation af samspillet mellem hver af forældrene og barnet, ligesom hele familien - hvis det er muligt - bør ses samlet. Efter en konkret vurdering indhenter den børnesagkyndige undersøger eventuelt yderligere oplysninger, f.eks. fra daginstitution, skole, de sociale myndigheder og hospitalsvæsenet.